Ugens Krummer
1. halvår 1999

Debatsider fra Randers Amtsavis.
skrevet af Ib G. Hansen 1. halvår 1999

IbG
Send din kommentar til Ib G: E-mail IbG
Krummer 1999: Gå til krummerne fra 1998.
 
Apropos 19 dec. 1999. Hvor er moralen blevet af?
Apropos 3 dec. 1999. Århundredes Skatteminister
Apropos 19 nov. 1999. Er diskretion ikke for alle?
Apropos 5 nov. 1999. Hvem bestemmer hvad stuerent er?
Apropos 20 okt. 1999. Elefanten.
Apropos 27 sept. 1999. Tag godt imod dem....
Apropos 20 sept. 1999. Man har lov at lære.
Apropos 1 sept. 1999. Rygerne, den forfulgte gruppe.
Apropos 24 august 1999. Godmorgen Holger Danske.
Apropos 9 august 1999. Skal vi undskylde vi står i vejen for jer ?
Apropos 27 juli 1999. Hvor længe skal vi som borger finde os i den rå vold.
Apropos 12 juli 1999. Børnehaver er åbenbart altid godt stof i medierne.
Apropos 28 juni 1999. Combus dette hul i jorden til anbringelse af penge.
Apropos 14 juni 1999. Tillykke med oprykningen.
Apropos 30 maj 1999. Meldekontorer og karteller.
Apropos 14 maj 1999. Bureaukratisering eller chikane.
Apropos 29 april 1999. Slagterigrunden i Strømmen.
Apropos 14 april 1999 Randers fuld af oplevelser.
Apropos 15 marts 1999: Sådan ødelægger man en bys renomme.
Apropos 27 feb. 1999: En hædersmand fylder 80.
Apropos 13 feb. 1999: Randers på landkortet i håndbold ?
Kronik 29 jan. 1999: Mindeord om Sven Dalsgaard.
Apropos 14 jan. 1999: Randers på nettet.

 

 

Apropos 19 dec.1999
Hvor er moralen blevet af

Hermed følger den sidste Apropos fra min hånd, den vil i store træk gå ud på et tilbageblik, hvordan udviklingen har været de sidste 25 år og hvordan jeg mener fremtiden tegner sig.
Jeg føler de største ændringer de senere år handler om moralen, der stille og rolig har forladt det danske samfund. Jeg oplever næsten daglig, hvordan man bliver angrebet med post og opringninger, hvor smarte sælgere prøver at tegne et tvivlsom abonnement, man skal være vågen og opmærksom hele tiden.
Jeg ved ikke om det kun er erhvervslivet der bliver prøvet, men jeg oplever at selv firmaer der har et godt omdømme, ansætter smarte sælgere, der har et bagland der i første omgang er seriøs, men så senere falder i niveau, det har jo alle dage været kendt at man nemt kan lave hurtige forretninger, men skal et firma bestå på lang sigt, må ærlighed og redelighed være det, der kendetegner et sådan firma.
Hvad kan man så udlede af det? Mit bud er de let tjente penge, der driver disse mennesker, dagen i morgen er ikke i tankerne.
Vores hverdag er fyldt med usandheder, startende med de folketingsmedlemmer, der ellers skulle være dem, man kunne se op til, samtidig burde være gode frontfigurer for vi andre, men deres debatter sender den ene usandhed af sted efter den anden, for så senere at meddele, det har man aldrig sagt.
Radio, TV og den skrivende presse er klar med store overskrifter, for at sælge deres budskab, flere og flere er ikke bange for at offentliggøre usandheder, der kommer fra tvivlsomme meddelere, der skal jo sælges andele, det er jo så let at dementere tingene senere i små notitser. Pressen der ikke ryster på hånden, hvis personer skal sættes i gabestokken, med store overskrifter, men selv er nærtagen, når den en sjælden gang bliver angrebet .
Jeg oplevede selv Jylland Posten, hvor jeg skrev om de tre bødler fra JP. Straks dumpede et brev ind af døren fra Chefredaktøren, man betragtede sagen alvorlig, som injurierende, ville lade en Advokat se på sagen. Det er sikkert normalt praksis at man kan true til tavshed. Det skete ikke i mit tilfælde, tværtimod skrev jeg om deres moral med aflytning af en samtale med en medarbejder. Jeg kunne også have meddelt dengang, hvordan man prøvede at finde noget på mig med diverse opringninger. Det lykkedes ikke, så der blev ikke mere ud af den sag. Men en illustration af hvordan, hvis muligt, man hurtig kan dukke en der kommer på tværs af det skrevne.
Det er trist at se den udvikling, når man selv har været med så længe, at handler foregik ved håndslag.
Det siges at amerikanske tilstande kommer til Danmark ca.10 år efter starten der. Det vil med andre ord sige at alle disse store erstatnings sager, der i de senere år mere og mere bliver synlige, er tæt på os. Det er noget der allerede er startet i det små. Det tegner sig ikke godt, resultatet vil føre til en mistro mod alt og alle. Det er en udvikling som ikke vil føre til fællesskaber, men tværtimod føre til en tilværelse hvor enhver har nok i sig selv.
Vi har en ledelse i Danmark, der ikke bare prøver, det lykkes faktisk rigtig godt, at fratage initiativer fra mennesker, der prøver at skabe en god tilværelse for sine omgivelser. Det drejer sig om at få ansat flere og flere i den offentlige sektor. Ansat folk til kontrolforanstaltninger, overfor dem der passer deres arbejde. De mennesker der stræbsom og flittig passer deres arbejde, må af med flere og flere skatter, direkte såvel som indirekte. Hvordan skal det være muligt at bevare arbejdsglæden?
Der er desværre ingen kontorer hvor man kan melde sig ud af samfundet. Jeg har stor lyst, for set med mine briller, bliver det næste århundrede kun muligt at holde ud, hvis man kan indordne sig, lukke øjnene for den tiltagende umoral, der desværre indtager vores land, som vore forfædre ellers havde lagt så fint tilrette til os.
Min start med udmeldelse, er så denne Apropos, hvor jeg vil takke alle reaktioner på det skrevne, det gælder både det positive som det negative, jeg har naturligvis været glad for klap på skulderen, men jeg har sandelig også været tilfreds med at jeg ikke har kunnet være enig med alle. Selv her få dage før jul, ønsker jeg ikke at blive betegnelse som en vatnisse, der kan gøre alle tilfredse.
Til slut vil jeg bruge en anden apropos skribents slut replik, med at ønske jer alle et godt nytår, pas godt på jer selv og Randers, byen der stadig er i besiddelse af værdier.

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Apropos 19 nov.1999
Århundredes skatteminister.

Det er spændende læsning når den nye forskudsregistrering dumper ind af døren, posten med regninger m.m. bliver hastig lagt til side, brevet bliver flået op og man læser om den store optimisme, man har til næste års indtjening, den bliver studeret sammen med de 10 indbetalingskort. Man tager sig til hovedet og tankerne vandrer et år fremad med spørgsmålet, hvordan skal det kunne lade sig gøre.
Når jeg skriver denne apropos om skat er det for at forklare, at det der har været skrevet om alle disse skrækkelige arbejdsgivere der kører i dyre biler og bor til små huslejer, kan jeg ikke nikke genkendende til. Det skal måske lige være huslejen på bolig, i mine unge år hvor en bolig blev anskaffet, var det jo god latin, at man skulle sørge for at betale huset, så der var muligt at blive i sit hus når pensionsalderen kom.
Må jeg først fortælle, at modsat de fleste firmaer i min branche, er mit privatejet , et firma som fortæller omgivelserne , det være sig banker, bygherrer, skattevæsen eller toldere, at jeg har sat det ind jeg ejer, eller sagt på godt dansk, falder korthuset til jorden, kan de hente alt, selv undertøjet er groft sagt deponeret, hvis det værste skal ske. Det er svære ting at bære, når de værste depressioner, periodevis har banket på:
Der har til tider været brug for en ekstra indsats for at, sammen med de gode medarbejdere, at få styr på tingene igen. Mange gange på grund af byggestop, eller ting der ikke kunne forudsiges, men som er dumpet ind af døren, når regulerings faktorer skulle dæmpe op for forbrug.
Alt det har jeg gjort fordi min holdninger var, dengang jeg startede i 1976, at tjente man penge, måtte man helt klart deltage i husholdningen. Se dette var i 1976, hvor der dengang var en forringet konkurrenceevne over for et A/S, jeg følte på et tidspunkt først i 80 erne, der burdes gøres noget for private firmaer rent skattemæssigt.
Igennem daværende Folketingsmand Søren B. Jørgensen, blev et møde sat i stand med Ole Stavad. Jeg tog mit gode tøj på, rejste til København, godt forberedt på de emner, jeg syntes burde drøftes. Jeg blev sat til at vente i Snapstinget, Søren B. placerede mig ved et bord med venstremanden Jens Peter Jensen. Det var en ventetid der ikke var kedelig, alle der kom i Snapstinget skulle lige over og hilse på Jens P. Jensen, der altid var til en god historie. Efter en ventetid på 3 timer, kom Søren B. med den nedslående nyhed at Ole Stavad, desværre ikke kunne afse tid i dag, han skulle aftale en ny tid med mig. Det havde jeg nu ikke lyst til, så jeg rejste hjem med uforrettet sag. Det er muligvis den oplevelse der gjort, at jeg aldrig har fundet anledning til at tro på, hvad den mand kunne finde på.
I den sidste periode, hvor han er sat på Skatteminister posten, er der ikke sket megen positiv handling til erhvervslivet fordel, det er snart ugentlig en eller anden afgift bliver vedtaget. Forringelse på forringelse kommer snigende ind af bagdøren, når man læser Folketingets hjemmeside med lovforslag, undgår de fleste avislæserne, kun de mest markante, hvor en demonstration har fundet sted kommer i de store overskrifter.
Erhvervsfolk står jo ikke og demonstrerer, selv om jeg mange gange godt kunne tænke mig at blokere Randers Bro med nogle kraftige Entreprenørmaskine.
Der kunne skrives metervis af eksempler på overgreb fra skatteministeren, ikke kun på erhvervslivet, men så sandelig også på lønmodtagere og pensionister.
Riget fattes penge, javel, i Ole Stavad har man også fået den rigtige ridefoged.
Jeg tænker jævnlig på hvem der er skyld i denne nidkærhed fra hans side, jeg kommer hver gang til den slutning at jeg er meget sur på de drenge og piger fra Brovst han gik i skole med, han må igennem skoletiden have været udsat for daglig mobning, som nu skal revancheres.

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Apropos 19 nov.1999
Er diskretion ikke for alle?

Det har været en stor beslutning at skrive denne apropos. Inderst inde har jeg ikke lyst til at bedømme det, den faste del af avisen skriver. Dog mener jeg der må være et vist sammenhæng i, hvis man er bedt om at skrive om Randers og hvad der rører sig, må det også fremkomme ting fra panelets side hvis ting i den lokale presse er angribelig. Jeg vil ikke fremover kunne se mig selv i spejlet, hvis ikke jeg får markeret mine holdninger til den gang makværk avisen fremkommer med omkring besættelsen af kommunaldirektør embedet.
Det gør mig virkelig ondt at se hvordan, en i mine øjne, dygtig og respektabel mand, som Erik Mouritsen, dag efter dag er blevet sat offentlig til skue i den lokale avis. Når jeg udtaler mig om Erik Mouritsen er det fordi, det er den dygtigste politiker, af den nye generation, jeg har mødt. En dengang ung mand, var jeg så heldig at sidde i byrådet sammen med, vi sad sammen i kulturelt udvalg, med underudvalg som det daværende Fritidsnævn og Idrætsudvalg. Trods det, at hans kendskab til store dele af det, man beskæftigede sig med i idræt og fritidsnævn, var ret så begrænset, lærte jeg hurtig at sætte pris på hans evner til hurtig at sætte sig ind i de ting, der blev arbejdet med. Han var utrolig velforberedt til møderne Når man så har fulgt ham fra sidelinjen, må man konstatere at han absolut har levet op til det indtryk, jeg fik for nu snart 15 år siden. Det var også en glæde for mig at han overtog min plads i det sociale udvalg, hvor han jo er avanceret flot.

Dag for dag
Man har nu i længere tid kunne læse i Randers Amtsavis hvem den nye kommunaldirektør i Randers kommune absolut ikke skal være. Det lobbyarbejde som man anklager nogle for at udføre til fordel for E.M. har man i modsat retning intet imod selv at udføre. Det er for mig uanstændig, at man i en meget lang debat har fortalt dag efter dag at Erik Mouritsens ansøgning ville være uheldig. Når der bliver søgt en stilling af ledende art, ved enhver som har med ansættelser at gøre, at der fordres diskretion. Han har ikke et øjeblik haft denne diskretion som andre ansøgere naturligvis har. Inden for det private, sikkert også avisen, er det et direkte krav ansøgeren stiller, med mindre andet er vedlagt. Men i det her tilfælde kan man læse om flere henvendelser fra Axel Præstmark, om han søger stillingen, selv ikke et svar fra E.M. som, hvis man har noget at sige i sagen, vil man høre fra ham. Tænke sig, man går ud på gader og stræder med spørgsmålet. ' Hvor vigtig er det at en ny kommunaldirektør kommer ude fra', det er et spørgsmål der vil noget. 5 adspurgte, hvor kun de 3 er bosiddende i Randers, får man denne overskrift ud af. 'Man ønsker en ny Chef udefra', sagde man manipulation?

Overordentlig pålidelig kilde.
Man kan ligefrem læse stoltheden mellem linierne den 2 nov., at nu har man fået at vide fra overordentlig pålidelig kilde, det er så Bollerup der har opsnappet den nyhed at E.M. er ansøger til stillingen. Dagen efter har samme Bollerup så historien fra Overmark, der udtaler at i stedet for at avancere, burde E. M. degraderes. Jeg syntes det er flot at man har de 2 historier henholdsvis d. 2 og 3 nov., jeg syntes, set fra sidelinjen, det er en fin timing der bliver udført her, men det må vel være tilfældig?
Samme 3 nov. 99 fortæller JK i en leder at det er E. M. s egen valg at han trækker sig, ja hvem ellers, hvem ville ikke gøre det samme. Han ved jo fra avisens rundspørge, hvor mange og fra hvilke politiske partier, han vil møde modstand. Når man så samtidig fra den eneste avis i byen, mener at valget så absolut ikke skal være E. M. er det jo en umulig opgave at gå ind til. Sidst i sin leder spørger JK .

Hvad går Randers glip af?
Jeg tror personlig det er godt for både Randers at valget nu er faldet på Steffen Røntorp. Der ville kun, som før antydet, komme ugentlige kommunale problemer. Jeg vil håbe at E.M. vil blive i Randers, være med til at rette op på byens omdømme. Han vil kunne være en markant person og fødselshjælper i det nye team der er lagt op til .Men jeg frygter at man rent kommunalt vil miste ham, han vil vedblivende have dårlige minder omkring denne ansættelsesprocedure, minder der kunne være undgået med lidt mindre emsige reportere i vor by. Nu kan det nemt blive et farvel til en dygtig fagmand i den politiske arena, dygtighed er ikke alle tider anerkendt. Janteloven lever stadig i Randers Jeg tror at Erik Mouritsen er så stærk, at han absolut vil ryste disse oplevelser af sig. Hvis jeg sad i hans sted vil jeg føle enorm skuffelse over forløbet i dette store lokale medieshow.

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Apropos 5 november 1999
Hvem bestemmer hvad stuerenhed er?

Debatten der foregår i diverse medier om hvilke danskere der er stuerene, er snart løbet helt af sporet. De beskyldninger, der flyder fra Nyrups tunge disse dage, hører ikke hjemme i et demokratisk samfund, vi befinder os stadig i et land hvor det enkelte menneske, ifølge grundloven, har lov til at ytre sig i skrift og tale med de meninger det enkelte individ har. Man kan være enig eller uenig i udtalelse som fremkommer, men hvis man på nuværende tidspunkt begynder at angribe hinanden indbyrdes, er vejen banet for ordkrig, som kun kan føre til gruppedelinger som man ikke kan leve med i længden.
Min mening er, det politiske spil der foregår mellem venstrefløjen og højrefløjen, foregår på en måde, der vil føre til en direkte konfrontation mellem de to fløje, hvor hver enkelt borger, må til at gøre op med hvilken vej man ønsker Danmark skal bevæge sig hen imod, hvis ikke løbet er kørt. Der er overhovedet ingen diskussion om at et meget stort flertal, ser en større og større fare for den muslimske bølge der strømmer ind over vore grænser, det er ikke kun vælgere der sympatiserer med Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet der ser faren lure om hjørnet.
Vælgere fra Socialdemokratiet, er begyndt en faneflugt, som langtfra er sluttet endnu. Man ser i øjeblikket medlemmer fra SID, de sidste tal ca. 90000, som ønsker at fra melde sig den økonomiske støtte til partiet. Beløbet betyder ikke så meget, for man har selv bevilget sig en ekstrabevilling til partierne, der fuldt ud opvejer den lille tab fra 90000 medlemmer har betydet. Det næste der kan ske er dog langt alvorligere med et stemmetab som bliver svær at kunne acceptere.
Hele den blokdannelse for eller imod, vil kaste lange skygger over Danmark, man vil så gerne integrere de nye der kommer, Spørgsmålet er om de nye ønsker integration. Jeg så nylig en palæstinensisk ingeniør, udtale til et af vore store blade, at han følte sig som en missionær, der har pligt til at udbrede islams lære i Danmark. Det er jo helt fint hvis det er det den danske befolkning har brug for, det tvivler jeg dog på. Man hører meget om at læren fra koranen vil tilsidesætte demokratier, hvis det er den måde man vil møde sit nye land på, har vi problemer af ukendte dimensioner.
Man har i lange tider hørt en Statsminister, Pia Kjærsgård, Glistrup og den meget talende men lidt sigende Mimi Jacobsen føre sig frem, med lige fordummende udtalelser, der kun har et sigte at skaffe stemmer i hus til næste valg. Mit bud på hvem taberen bliver er helt klart Socialdemokratiet. Det er trist at se den store fejltagelse blive begået af folk som ikke formår at forvalte den magt man har oparbejdet.
Man sender bestandig signaler ud om at man skal overholde menneskerettighedskonventionerne, hvem er blevet spurgt af menige danskere om man har lyst til at holde udsalg af danskheden.
Vi er allerede begyndt at se, hvordan indflydelsen fra muslimerne begynder at gøre sig gældende, med god hjælp af politikerne og medierne, hvilke nye skridt vil der blive gjort de næste år, er de første moskeer opført indenfor de nærmest kommende år? Vil man indføre den samme fanatisme i deres nye land, som man flygtede fra, eller vil man tilpasse sig demokratiet, eller gælder islams love stadig ubetinget.
Stueren eller ej, jeg vil fortsat kæmpe for at Danmark fortsat forbliver dansk med de glæder og sorger der følger med. Jeg vil heller ikke se skævt til de mennesker, der ikke får udtrykt sig på en måde som er dansk værdig, men håbe på at de i deres kamp, kun tænker på det bedste for den nye generation, der kan blive de virkelige taber i dette politiske spil.

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Apropos 20 oktober. 1999
Elefanten.

Elefanter har altid haft min store interesse, det er et særdeles smuk, graciøst, klog og arbejdsomt dyr. Når man har prøvet at lade en Elefant føre sig igennem vildsomt jungle, set og mærket hvordan den forsigtig sætter sine fødder på bakket og skrånende terrøn, lede mennesker, som den skal sørge for, kommer helskinnet frem, forstår man, hvorfor nogle bliver sammenlignet og opkaldt efter dette store venlige og stærke dyr.
Når man er født i 1934 og har oplevet en krig som stor dreng, er det vel naturlig, at denne krig, hvad enten krigen er foregået over, eller under jorden, har gjort stort indtryk på folk i netop min alder. For ung til at deltage, men alligevel fulgte med i, hvad der skete disse år, vi dannede os et heltebillede af disse mennesker, der var klar til at ofre alt for at Danmark kunne bestå som nation, selv livet var man klar til at sætte ind som indsats, mange gjorde det.
Jeg var så heldig at arbejde i hele min læretid sammen med en person der levede under jorden de sidste 2 år af krigen, uden at være så kendt at han burde forlade landet, han arbejdede, som man sagde dengang, med skiftende arbejdspladser i hele Jylland. Jeg ville gerne vide noget om hvad der foregik under besættelsen, men fandt hurtig ud af, de mennesker der var mest aktive, var de personer der talte mindst om deres oplevelser.

Elefanten fra Havndal.
En sådan Elefant som jeg startede beskrivelsen med befinder sig i Havndal , han er lige fyldt 95 år. Hans navn har, hvad enten det er nævnt som Flemming Juncher, eller Elefanten, samme flotte klang.
Jeg har et langt liv haft lyst til at møde denne person, som i mine øjne, er en legende inden for landbrug, industri og historien omkring besættelsestiden. Jeg kikkede langt efter ham først i tresserne, hvor jeg arbejdede med at lave en del af Hadsundvej til bl. a. hans flotte Citroeen, som han kørte en af sine børn i skole i Randers i. Han er, lige som førnævnte, sparsom med oplysninger om hvad der skete under besættelse.
Til trods for sin høje alder deltager han gerne i debatter om landbrug og miljø og almene ting, ærgerlig han ikke ønsker at sætte sig ind i det nye fænomen Internettet. Det er ikke mange ting man kan søge og finde oplysninger om personen Juncher..
Når man har haft næsen så langt fremme som Flemming Juncher, vil der pr automatik komme perioder som han sikkert godt kunne have være foruden. Mon ikke det var slemme dage, dengang Overgård måtte forlades, hvis jeg har set rigtig om personen Juncher, tror jeg at vide, at han hele tiden var klar over, at som frontkæmper, tænker man ikke så meget på, hvad politiske rævekager, der bliver bagt næste dag. Mere har tanken omkring projektet færdiggørelse, samt resultatet af samme. Det var sikkert på grund af uforudsigelige grunde at Overgård måtte forlades i utide.
Der er stadig igangsæættere som Flemming Juncher, men hvor er der langt imellem. Det forstår jeg udmærket, for der skal mange kræfter til, det er en kamp mod papirvældet, det følger med. Vi lever i et kontrolsamfund, hvor kontrollant staben, stadig bliver forøget.
Elefanter er en race, der stille og rolig forsvinder. Det er trist det går den vej, men som det tegner sig, er tryghedssamfundet kommet for at blive. Hvem mon i fremtiden skal betale for den financielle del? Undskyld jeg spørger!!!!
pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Apropos 27 sept. 1999
Tag godt imod dem.....

- Sådan lyder det når bokserne entrer ringen, fra stævnespeakeren.
- Dette inlæg kunne lyde som en reklame for det professionelle boksestævne i Randers hallen, men jeg må bedrøve Mogens Palle, det er det ikke.
- Der er meldt om boksestævne i Randers i den kommende uge, det er sikkert noget mange boksefans glæder sig til. Jeg har været og er stadig meget fascineret af denne sportsgren, der virkelig har en spænding i store kampe på internationalt plan.
- Vi er i den lykkelige situation at TV bringer store kampe fra hele verden ind i vore stuer, kampe der i de fleste tilfælder foregår i ægte kappestrid, sat sammen efter boksernes dygtighed, det giver matcher der virkelig kan få spændinger frem.
- Stævnet i Randers ville være en lækkerbisken i et ods for i tipstjenesten, resultaterne kendes på forhånd. Den matching der foregår, kan man kun sige Mogens Palle er genial til.
- Sidste stævne jeg var til var for mange år siden med Tom Bogs, der i kampen fik så mange klø, men dog fik sejren alligevel. Der sagde jeg til mig selv, der skal altså andre boller på suppen for at få mig af hus. Billetpriserne fejlede jo ikke noget.

Nyt forbund.
- Nu ser man at Mogens Palle truer med en udmeldelse af DPBF, et forbund som man troede, forøvrig hvis også selv, han ejede. Nu kommer der så en ny promotor fra provinsen, søger optagelse og får det. Det er helt klart ikke en eneret Mogens Palle, har på at arrangere stævner. Havde DPBF fastholdt et nej til Niels Vester, havde forbundet haft et mægtigt problem. Man hører at et nyt Forbund er under oprettelse, den trussel kan man kun grine af, bestemt ikke gennemtænkt, det kan give vanskeligheder, som selv en Mogens Palle vil få svært ved at tackle.
- Tænke sig, der kommer en og tager mandens slikkepind, han kan ikke beholde sit monopol længere. Den opførsel kan ikke bruges til reklame omkring stævnet i Randers. Reklamer omkring er ellers et af Mogens Palles varemærker, journalister står i kø for at reklamere med nyheder, som jo også er deres job. Men ve sig den journalist der ikke vil danse i takt med Mogens Palle, hans læsere må finde anden avis for at læse hvad nyheder der om den hjemlige boksning.

Ny Randers kæmpe.
- Vi må så håbe at vort nye Randers håb Steffen Nielsen ikke bliver sorteper i spillet hvor magten i dansk boksning foregår. Det ville være ærgerlig, både for ham selv og vi andre, hvis en olympisk udtagelse må sættes på minussiden i hans videre karriere. Man må også håbe at gode rådgivere har deltaget omkring overgangen, til at bokse med nøgen overkrop.
- For øvrigt glemmes en anden Randers bokser Brian Knudsen, han ses i Eurosport, han har valgt en udenlandsk promotor, jeg har set ham klare sig godt. Apropos rådgiver, har han jo sin fader Poul Knudsen ved sin side, han der har bokset i stald Palle har åbenbart givet det råd til sin søn om at søge udenlandsk, men det må man vel udlægge som en tilfældighed ?

Fremtiden.
- Jeg tror ikke boksningen behøver denne fokus omkring Mogens Palle lige nu. Der foregår jo lige i øjeblikket debat om etik, sundheds og justitsministeren vil gerne i dialog med det professionelle forbund, alt sammen, debat efter stævnet i Vejle hvor Brian Nielsen tumlede rundt på grund af dehydrering.

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Apropos 20 sept. 1999
Man har lov at lære.

- Hans P. Bådsgård har valgt at gå på pension, det finder jeg er en fornuftig løsning. Når man har været på Christiansborg i så mange år, valgt ind fra en kreds der virkelig giver Socialdemokratiet en punch af stemmer, for så at blive gemt hen i en krog med et lille ben som boligpolitisk ordfører.
- Jeg har fra barns ben været socialdemokrat, fordi jeg der fandt mange gode ideer repræsenteret, samtidig et parti der favnede så bredt. Tog sig godt af de svage i samfundet, fordelte goderne godt, tog heller ikke så meget selv af kagen, dengang. Man havde virkelige store ledere, indtil Anker Jørgensen kom til, satte alt over styr, ikke alene partiet, men hele nationen faldt med ham. Leder problemet fik man ikke løst ved at være i opposition en årrække.
- Jeg finder det uanstændigt af disse magtmennesker af nyere tid, disse levepolitikere der rydder alt af vejen for at sidde på toppen, de har så stor indflydelse på at forme vort samfund, uden at have de evner der skal til. Det med at lytte til manden på gulvet, er ikke noget der kan falde nogen ind, der bliver talt ned, til de mennesker der har stemt dem ind. Finder de lidt modstand fra befolkningen er beskeden, det vil vi gøre noget ved, her kan et eksempel på Nyrups snak om vold alle kender til. Han siger med jævne mellemrum:
'Vi vil ikke finde os i volden - nu skal der gøres noget ved den !' Citat slut.
Alle er glade, enhver ved, at hvis nogen kan stoppe volden så er det ham. Den er fin, hver 5 måned bliver den så gentaget Han siger:
'Vi vil ikke finde os i volden - nu skal der gøres noget ved den !' Citat slut igen.
- Herligt, han vil gøre noget ved det..... Gør han det ?
- Var der nogen der sagde troværdighed ?

Slut med Socialdemokratiet.
- Det at jeg meldte mig ud af socialdemokratiet, havde 2 årsager. Den første var, jeg fandt hele sagen omkring sammenføring af Tamiler ude af trit med virkeligheden. Jeg var så skamfuld over, at jeg indirekte som medlem, var med til sætte Ninn Hansen på porten, en udåd, som jeg stadig skammer mig over, det skete kun med et politisk sigte, at komme til magten.
- Den anden var Hans P: Bådsgård indirekte skyld i. Den ministerliste som kom frem efter valget, lyste langt væk af præmie til familie og venner. Det var for mig ubegribelig at når man havde valgt Hans P. Bådsgård som boligpolitisk ordfører, formand for boligudvalget, så måtte det dog være en skræddersyet post, hvis en regering blev aktuelt, der måtte kunne føre til et ministerembede. At så også dette, at en Svend Auken, fik en nogle ordentlige nakkedrag, dengang Poul Nyrup brasede frem for at fange lederposten, gjorde det hele nemt at fuldbyrde udmeldelsen.

Ny kandidat fra Randers.
- Nu er så en 100% sikker plads i folketinget fra Randers kredsen ledig, så starter det samme slagsmål i en kreds der ellers altid har ført emner frem på en demokratisk og fornuftig måde.
- Før Hans P. Bådsgård var folketingsmand var pladsen besat af Otto Mørck. Der var ikke den store tilfredshed med Otto Mørch s arbejdsindsats for byen. Jeg var selv en af disse der på en liste, foreslog Hans P. Bådsgård. Når en kreds af medlemmer er utilfredse, så finder man en anden, som ønskes opstillet, det sker og skete dengang, ved en afstemning om, hvem af disse to kandidater medlemmerne ved simpel flertal kunne gå ind for. Der kunne været flere kandidater, men et var sikkert, medlemmerne skulle stemme om det. Bestyrelsen havde og har formentlig heller ikke i dag beføjelser til at vælge en folketingskandidat. Det er enkle demokratiske regler, som giver sikkerhed for, at den med de bedste evner og gennemslagskraft får jobbet.
- Med hensyn til gennemslagskraft må det være nøgleordet, tænk engang på, hvilken indflydelse en eventuel minister fra byen kunne få. Det er længe siden J. O: Krag slog igennem og tilførte Randers så megen omtale om byen, heldigvis positiv omtale, det sidste, har vi jo følt på kroppen, hvor langt vi som by kan blive sat tilbage.

Ingen Rævekager, tak.
- Jeg håber socialdemokratiet tænker sig godt om når en ny folketingskandidat skal findes. Hvis vælgerskaren skal fastholdes, måske forøges, skal der være troværdighed omkring de medlemmer der tegner partiet. Den bedste kandidat til en plads i det høje ting, bør helt klart være en person der har kendskab til lokalområdet, en som vil styrke det af alle kræfter, prøve at være en del af det styre, der først og fremmest går på tinge med ambitioner om at arbejde for Randers samt til glæde for Randers.
- Det må også gerne være en person der præsenterer sig godt udadtil, med begge ben på jorden. Det ville være dårlig reklame for byen og dens borgere, hvis man kommer til den konklusion, at man må ud, for at finde en ny. Et er sikkert, det vil ikke være svær, at finde en kandidat uden for byen. Der vil blive kødannelser for at blive opstillet til en bombesikker plads på Christiansborg.
- Held og lykke !

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Apropos 1 sept. 1999.
Rygerne, den forfulgte gruppe.

- Der har altid været hetz mod rygerne, dog er det der finder sted i øjeblikket, dybt uretfærdig overfor en gruppe der har trang til at ryge og finder stimulans på den måde, lysten til at forsøde deres tilværelse med en cigaret, eller en pibe tobak, må være en personlig frihed et hvert menneske har. Nogle vil så sikkert tænke, nå han er nok er med på vognen, men nej, det er jeg ikke. Hele livet, fra konfirmationsalderen, har jeg nydt tobakken og ikke haft karakter til at stoppe, jeg følte tiden var inde, på et tidspunkt, hvor hoste og luftvejene ikke fungerede optimalt. Tiden som ryger, følte jeg nu, gik med at trække vejret igennem en cigaret, dage med stor travlhed og stress, kunne 3 x 20 lige klares på et døgn.
- Jeg har nu været fri af cigaretter i 5 år. når jeg skriver om det er det fordi, at de mennesker der aldrig har røget ved, hvor svært det er at kvitte tobakken. Samtidig vil jeg også her igennem fortælle at alle de gode råd som, hypnose, samt et af de nyeste tiltag på området hvor formanden for Folketingets sundhedsudvalg vil tilbyde gratis tyggegummi og nikotinplastre til de mange der ønsker at kvitte tobakken, kan man skrotte, kun en ting gælder, karakter og viljen til at holde er det eneste der tæller. De første måneder , hvor jeg holdt, befandt sig altid i lommen, en pakke cigaretter og en lighter. Jeg tog cigaretterne op hver gang jeg følte trang, så på pakken og sagde højt, det bliver en forbandet svær dag i dag. Det var svære dage, som jeg i dag er glad for at jeg kom igennem. Den ekstra luft det gav, kan man sagtens bruge.

Operation.
- Der er nu fremkommet diskussion om rygere skal formenes adgang til bestemte operationer. Så må det være så langt fremme, at det hele er løber af sporet. Der er ingen rygere der ikke er klar over risikoen ved at ryge. Alle er også klar over at immunforsvaret besværliggør helbredsproceduren. På det seneste har Overlæger fra såvel Århus som Ålborg følt sig foranlediget til at advare mod bestemte rygoperationer, det må man sige er en helt klar diskrimination mod rygere. Der er altid grupper klar til Hetz og forbud. For få år siden var et tæt familiemedlem blevet anbragt på et plejehjem i Randers, med kun et ønske om at få en cigar i ny og næ. Ved et at de alt for få besøg, konstaterede jeg, at der var sat ration på. Rationen havde af helbredshensyn været på sin plads, men når man kun har et ønske tilbage og det er sidste station, ser jeg ikke at en forlængelse af livet, med et halvt eller helt år, er af betydning på et sådan tidspunkt. Plejehjemmet fik besked om at henvende sig hvis pensionen ikke slog til.

Rygesteder.
- Når man har rejst i Amerika og set hvordan ændringerne på rygeområdet har fundet sted, ønsker jeg ikke det samme sker her. Der bliver praktiseret en fanatisme, for og imod rygning som grænser til det hysteriske. Det er alt sammen noget der er indført indenfor de senere år. Man ser i lufthavne hvor rygere bliver henvist til små lukkede rum, når der gøres ophold mellem 2 fly. Usle lokaler hvor luften er tyk af røg.
- Der siges at tingene i Amerika hurtig indføres her. Må rygerne også være her. Man er startet på flere og flere røgfri lokaler, offentlige kontorer, m.m.
- Jeg vil aldrig føle mig generet af rygere, ikke blot fordi jeg har været en af dem, mere fordi at jeg ved, det er så pokkers svært at stoppe, når først nikotinen har indtaget kroppen. Der vil aldrig blive rygeforbud i mit hjem.

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Apropos 24 august 1999. Godmorgen Holger Danske.

- Jeg håber overskriften bliver fortolket som et velkommen Danmark, til den debat, ikke om tørklæder alene, men mere i retning af fremmede kulturer contra den danske.
- Grupper i vort samfund er klar til at sælge ud, desværre er der i de grupper, politikere, fremtrædende kirkelige folk samt selvfølgelige de yderliggående græsrodsbevægelser, som vi jo daglig bliver konfronteret med igennem pressen, som værende destruktive i hele deres opbygning af den måde de ønsker vort samfund skal opbygges.
- Den debat der foregår i tiden er en hel klar tilkendegivelse fra den danske befolkning at man har set en niche, hvor man ikke ved at åbne munden, bliver beskyldt for racisme, for øvrigt et ord ingen ønsker at få sat på sig. Det er dog dette ord som bliver slynget ud, så snart folk prøver at åbne op for debat om flygtninge og invandrere.

Tørklædet.
- Tørklæde sagen kan sådan set hurtig gøres færdig, naturligvis er det forretningsejerens ret til at bestemme i hvilket tøj ansatte må benytte. Det var dog heldigvis nogle forretningsfolk, der helt fra start var klar til at gå til kamp for det. Nu er det så retten, som er blevet sat til at komme med en udmelding om, hvordan reglerne om etnisk ligestilling skal fortolkes. Vi må håbe den snart ligger på bordet, så Danmark kan samles igen om næste problem, som jeg er overbevist ligger lige om hjørnet, der sidder jo en gruppe mennesker, som skal prøve til hele tiden.

Det danske sprog.
- Der har været talt og skrevet meget om integrering af fremmede på det danske arbejdsmarked, det må være en naturlig ting at det skal ske hurtigt, der er brug for flere hænder til udførelse af arbejdet i Danmark, som der er og kan blive mere af, hvis villige og interesserede hænder ønsker det, det sker blot ikke før man været igennem en danskundervisning, sådan at man kan forstå en ordre og tale et let forståelig sprog.
- Dansk er svær at lære, siges der, det ser man eksempler på helt op i magtens tinde, men der er også positive eksempler på at det kan lade sig gøre, her tænker jeg på prinsesse Alexandra der burde være et skoleeksempel.

Diskussioner.
- Der har i de danske hjem i mange år været talt og diskuteret meget, alle tiltag på flygtninge og invandre området som fandt sted, det var ikke en reel diskussion, for man var stort set enige om, at man intet forstod af den politik som var på området, alle syntes vi var lige lovlige gæstfrie. I diskussionerne indgik altid, man var villig til at hjælpe. Dog ved at gå op for borgerne, at den seneste tids oplæg i kommunerne til besparelser, rækker ud på områder som bliver svær at fordøje.
- Nogle vil forsøge at fortælle at besparelserne ikke har noget med flygtninge og invandring at gøre, lad dog være med at tro danskerne er så naive, alle ved at man ikke plukker penge i træer, men kun har den arbejdende del eller besparelser at hente pengene fra.
- Skoler og ældreplejen står som regel først til at yde deres besparelser, især disse to områder vil de fleste danskere ikke finde sig i bliver rørt. Børnene er fremtiden, de ældre har været med til at forme dette velfærdsland, vi har en forpligtigelse til at sørge vore ældre medborgere.

Traditioner.
- Danmark er et land med en stor kulturarv, som jeg ikke ser bør ændres. Det er jo desværre lige det der ved hjælp fra landets politikere sker, folk der sidder med magten, ændrer vort land katastrofalt. Det er som sædvanligt CD og Radikale, de ligger også på integrationssiden helt i front, disse små partier, arbejder allerede på langt sigt, de er klar over, der om få år ligger mange stemmer og venter på dem.
- Vi har religionsfrihed i landet, den religionsfrihed må aldrig blive sådan, at den vil presse vor egen kristne tro i retning af undertrykkelse. Vi er et land med traditioner, som ikke skal styres udefra.
- Vi har rundt i verden set vor svært forskelligartede religioner, har kunnet leve side med hinanden, det har udløst frygtelige krige rundt i verden med etniske udrensninger til følge. Nu ser vi i Danmark, hvordan disse chikaner kan fortsætte, ved samføring af grupper der overhovedet ikke tåler hinanden. Jeg ser for mig et land, der om få år lader historien gå om, bliver udsat for nøjagtig det samme her, som foregår i store dele af verden i dag.

Kirken.
- En konflikt mod vor egen kristendom kan også blive aktuelt, hvis ikke formanden for etnisk ligestilling, Biskop Kjeld Holm snart stikker en finger i jorden, hører på medlemmer af folkekirken, hvordan man der er klar til at yde et meget stor bidrag, til alle mennesker i verden der lider nød, men ikke vil digteres fra høje kirkelige personer. Kirkens folk må også snart lære, at gælder det landets love, er de også pligtige til at rette sig efter dem, ikke som præsten fra Lyngby der går langt uden for det tilladelige. Hans næstekærlighed, som åbenbart er større en andre danske, må man respektere, det må blot ikke foregå i kirkens navn. Hvor det gælder den slags sager er loven åbenbart ikke lige.
- Vi har set enkelte danskere bekende sig til en anden tro, det har jeg det fint med, men hvis danskere der ikke lige går i kirke hver søndag, fandt at medlemsskabet (skatten) af folkekirken ikke mere er noget for dem, må den kære Biskop have nogle forklarings problemer.

Tallerkenvender.
- Vi har nylig set at en folkestorm kan flytte meninger, Ekstra bladet havde i starten af debatten, to ledere, de var helt klart målrettet til fordel for tørklædet, tredje dagen vendte man på en tallerken og skrev en leder lige modsat de 2 første. Det viser desværre at holdningen gælder mere på oplagets størrelse, ikke bladets meninger, det er ting der vækker eftertanke. Ove Hygum, tror jeg, ærgrer sig sikkert over sin tidlige stillingtagen.

Racist.
- Jeg venter helt klart reaktioner, han må være racist, siges det muligvis, det må jeg leve med, men vil dog fortælle, at jeg har adopteret 3 børn ude i verden, som jeg har forpligtet mig til at betale en uddannelse for. To er muslimer og en er buddhist. Derfor er min helt klare holdning, hjælpen skal, så vidt mulig, helst ske i nærheden af deres oprindelige tilhørssteder, der deltager jeg sammen med de fleste danskere gerne.

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Apropos 9 august 1999
Skal vi undskylde vi står i vejen for jer ?

- Han står der, trukket lidt væk fra kørebanen. Han har skovlen i hånden, men han læner sig ikke op af den med en øl i hånden, som det ellers ses i vittighederne.
- Han skovler på livet løs. Han smider jord op fra hullerne, han fylder sand i, han lægger El og Telefonkabler, lægger fliser på plads, så folk igen kan færdes.
- Han står der i regnvejr, han står der i bagende sol, han står der i koldt og klam efterårsvejr. Om stormen raser, regnen siler eller solen skinner er underordnet. Han er der bare, man passer vel sit arbejde.

Altid det samme.
- Det eneste, der altid er det samme, er den irritation, han vækker hos bilisterne.'Altid har de travlt, både med at komme frem og med at bande over mig og sjakket,' tænker han. De ser os kun, som irriterende indslag, på deres vej frem og tilbage mellem hjem og arbejde. Ha, ha, som om nogen ved deres fulde fem ville stå her i regnvejr bare for at irritere dem.
- Helt galt var det her i foråret, hvor vi måtte lave omkørsler på Hobrovej og Hadsundvej. Fra den dag det startede, har luften været tyk af eder og uforskammetheder over for os. Fra kolleger der laver fjernvarme har jeg hørt det har været helt galt her i sommervarmen, de har måttet lave omkørsel på Mariagervej , det har været helt utilfredsstillende, vejen til arbejde blev en smule længere for bilisterne. Det er altså ikke let, når nu vi er nødsaget til at tage vejen i brug, for at få plads i jorden til alle de ting, der forsøder folks tilværelse.Det var ikke andre en mig og gutterne, de kunne hælde deres galde ud på. Blot fordi de skulle bruge 10 min. Mere, på vejen til arbejde.
- Jamen, bevares, jeg kan da godt se, det er irriterende når man er lidt sent på den. Men igen, vi gør det ikke for at genere flest mulige mennesker på kortest mulig tid.
- Gør sådan noget om natten, hvor i ikke generer så mange, siger de. Men ville de selv ødelægge deres familieliv for at gøre det nemmest for andre. Ikke nikke nej om de ville. Natte arbejde udfører vi når et eller andet brækker ned , så står vi til disposition. Men det afholder dem selvfølgelig ikke i at stille krav til os. Vi skal jo bare lave arbejdet.

Når der så skal lukkes op.
- Men når de så kommer hjem, så er vi pludselig helt i orden. For så kommer de hjem til en varm stue, hvor de blot skal trykke på kontakten for at få lys. De skal også blot åbne for hanerne for at sætte vand over til kaffen, mens de drikker den, kan de lytte til musik eller se de sidste nyheder i tv avisen. Når kaffen igen skal ud kan de blot rykke i snoren så er den pot ude. Alt sammen noget som jeg og gutterne har forberedt men vi har måttet høre på alle ukvemsord og skældt huden fuld. Det er der jo ikke mange der går og spekulerer over, hvordan alt det er udført.
- Men det ville jo unægtelig være rart, om de ikke havde glemt behagelighederne, når de næste gang bliver opholdt et par minutter, fordi vi skal have gravet et kabel eller fjernvarmerør ned. Husker de det , kunne det jo være en rar afveksling med et smil og hilsen, når vi står der og knokler, det vil være en rar afveksling fra de sædvanlige sure hoveder.

Vi skal være her alle sammen. .
- 'Ja ja , jeg mener jo vi skal være her alle sammen.' Vores arbejde ville jo også gå meget nemmere, hvis alle bilerne blev hjemme, Ikke sandt. Så behøvede vi heller ikke at stå med livet i hænderne, fordi nogle absolut skal møve sig frem i køen. Så kunne vi måske koncentrere os om det væsentlige, nemlig vores arbejde.
- Nå, ikke falde i staver, bare på med vanten og i gang. Vi skal have det kabelarbejde færdig så der kan åbnes for strømmen.

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Apropos 27 juli 1999.
Hvor længe skal vi som borger finde os i den rå vold.

- Når man ser tv, læser forskellige nyhedsformidlinger, må man daglig harmes over at se, nu er den uskyldig overfaldet, kun fordi han var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Tyveri, voldtægt, vold med alvorlig legemsbeskadigelse. Vold af så stupid art der beskadiger legemet og nærmest kan betegnes som tortur, kvæstelser på sjælen, der sikkert er lang værre for de der var uheldige at møde disse personer. Vi vil ikke finde os i det, der tales så meget om det mand og mand imellem, man hører igen og igen ordet magtesløshed.
- Der bliver talt og skrevet og lovet at nu skal det høre op, politikere lover at nu skal det være slut, love bliver skruet sammen, vedtaget og bliver sendt til de instanser, der så skal forsøge at formalisere lovene. I dette spil er mange kredse involveret, nogle tror, det er korrekt at få lovene ført ud i livet, sætter af og til deres helbred på spil for at anholde disse voldelige personer. Vidner bliver bedt om at udtale sig, men tør ikke, for de ved ikke om de skal ud af samme dør som den anholdte, den direkte konfrontation kan være barsk. Vidnerne skal ikke alene konfronteres med den anholdte, nej alle hans voldelige kammerater får lov til at være i retssalen, selv om dommerne med loven i hånd kan bortvise dem alle.

Hvad kan så være årsagen ?
- Jeg kan ikke få andet ud af det, at den dømmende magt har hovedansvaret for dette fænomen. Almindelig slaphed kendetegner de domme der bliver afsagt. Når ordensmagten har ført disse personer til en rettergang, må det være skrækkelig, at man i flere og flere tilfælder lader ofret gå, selv om loven byder dem at straffe her og nu. Det store brede flertal finder det beskæmmende at følge disse sager, der mange gange bliver dysset ned indtil en ny sag dukker op om pågældende. Det har bare medført et nyt offer med store omkostninger for vedkommende. Den blødsødenhed der bliver lagt for dagen, vil ad åre forplante sig, til en nation, lig med de nationer for hvem vold er dagens orden.
- Det er jo tydelig for enhver, at rigtig mange sager vedrører andengangs invandrere, mange som fik lov at komme til landet, netop fordi disse skulle væk fra den rå vold der var i netop deres land. Det giver sig så ud i fremtiden, plads til den spiral, der vil vokse og vokse. Der har fornyelig været en rapport omkring en gruppe i Odense, som sikkert kunne være en hvilken som helst by i Danmark, rapporten indeholder en redegørelse om, at der intet kan gøres for at bringe disse unge på ret spor. Hvis man er kommet så langt ud, må der dog være den udvej at de kan spærres inde. Hvis man ikke vil indrette sig efter det samfundsmønster der er , må der ikke herske tvivl om at den sidste udvej, om anbringelse skal finde selv. Der bliver man så til man har gjort sig fortjent til at deltage i fællesskabet igen.
- Der bliver talt om, at efterleve voldspakken kræver mange ressourcer i form af bevilligede penge, det må man så tage med, det har altid været noget værd at investere i fremtiden. Jeg ved ikke om den dømmende magt er hævet over loven, er den det, står vi faktisk dårlig for det er jo generel over hele landet, vold ikke bliver takseret efter de love der er afstukket.

Forbrydernes ven.
- Man bliver daglig forarget, over forbrydelser, af forskellig artede karakterer. Jeg bliver så engang imellem rigtig forarget, nemlig når denne Bjørn Elmquist rydder en forside, eller toner frem på skærmen, for at fortælle om hans syn på straffe. Sidst med en dame der fik livsstraf, alt lignede en klar opklaring, indtil han dukker op og forlanger en benådning. Det kendetegner jo desværre disse Radikale, der får så meget medieovervågning og besidder så stor en magt i dansk politik.

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Apropos 12 Juli 1999
Børnehaver er åbenbart altid godt stof i medierne.

- Der burde været lavet nok boller ud af den (sur) dej, fra fritidshjemmet i Vorup. Jeg syntes, der foreløbigt har været debatteret så ensidig, at der bør være mulig at vende tingene en ekstra gang.
- Der har været en anderledes debat omkring denne sag, nemlig dette positive, at folk udenfor kredsen har set to breve offentligt gjort, nu har man endelig noget at forholde sig til og kan tage stilling til, det må man så håbe på vil være præcedens i lignende sager. Det ville havde set godt ud, hvis samme var sket, med de personalesager, der har fyldt medierne det sidste års tid. Der har man måttet gættet sig til, hvad det i grunden handlede om, ingen af de funktionærer, der har været omtalt, har ønsket at stå frem med hvad årsagen til netop deres problem har været, det har der i Randers været talt meget om, især når der i mange udtalelser, er sagt, at der kun var få afskedigelser der ikke var berettigede. Det er jo mere forståelig at sagerne så ikke er kommet i mediernes søgelys.

Ledernes opgave.
- Jeg har efterhånden læst det brev, der er sendt til forældrene, mange gange. Jeg har ønsket at finde ud af, hvad lederen i Vorup beklager så dybt, han ville have et beklageligheds kompleks, hvis han ikke havde sendt det brev til forældrene med en beretning om det skete. Der er fremlagt en redegørelse, hvor han endog fortæller mellem linierne at det var dygtige folk på deres felt, men at de ikke ønskede, at arbejde efter de retningslinier, der var stukket ud omkring Vorup fritidshjems leders ønske at drive stedet på. Jeg vil tro, at brevet er skrevet, ud fra forløbet af de ting og episoder som lederen har set og mærket, tingene er foregået på, skulle Pædagogerne være med til at rette eller forfatte brevet? Det er nu engang en leders opgave at udstikke de retningslinjer der skal arbejdes efter.
- Kan man ikke affinde sig med det , må man finde en plads, hvor man kan udfolde sig med det, man ønsker. Vil man revolutionere indenfor feltet, må man, hvis man har tålmodighed, prøve langsom at bringe det hen, vor man ønsker det, hvis det er muligt. Desværre er der mange med gode tanker, der ikke har den tålmodighed der skal til for at bringe nye ting igennem. De må sandelig prøve at komme igen, deres tanker må være store, når de allerede i så ung en alder mener de er perler indenfor området. For øvrig meget svært at argumentere mod disse mennesker i Pædagogisk kartel. ( Hvorfor er dette kartel i grunden ikke nedlagt). Jeg husker fra mine møder med kartellet contra social udvalget, hvor velforberedte de mødte op, alle vidste med deres små papirlapper, hvad de hver især skulle spørge om, en taktik der helt åbenlyst gik ud på, at mørbanke disse politikere med lange møder, der kunne svække beslutningerne. Dygtig gjort, som jeg respekterer meget.

Mange sager.
- Jeg forudser mange lignende sager , hvis ikke man snart erkender, at der sidder en gruppe af mennesker i Randers, der ønsker at bringe uro i alt etableret. Det er mennesker på den politiske fløj som har tiden til unødige trætte, af de omgivelser de er blevet en del af.
- Der skal, må godt være forskellige politiske observanter, det er helt fint, der er folk der vil ruske op i ting, som de føler ikke høre med til den dagsorden, som de kan stå inde for. Man må jo også respektere andres meninger. De ved at mulighederne er at man skal igennem nyhedsdækningen for at fremføre reklamer for deres ideologier.
- Hvad nyhedsdækningen angår, er det helt fantastisk at en så lille sag, kan rydde forsiden 2 dage i dagens avis. Sommeragurker kan jo muligvis være årsagen. Jeg ville placere historien i en underreplik. Det er dygtig gjort af tilrettelæggeren, som jo endnu engang beviser, hvilke langsigtede mål han handler efter. Hans evner til at markedsføre sit produkt for små midler er godt lavet. Han må være stolt og tilfredshed med at Venstres igen er med på vognen til den videre tilrettelæggelse. Har man virkelig ikke ting at arbejde med af større vigtighed for byen og dens udvikling.

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Apropos 28 juni 1999
Combus dette hul i jorden til anbringelse af penge.

- Debatten omkring Tirstrup lufthavn, hvor en stor kreds af bl. a. erhvervsfolk,, ønsker en anden placering, skal jeg ikke blande mig i, men en udtalelse af Trafikminister Sonja Mikkelsen der vil stoppe debatten med følgende citat" der er altså demokratiske tilstande i Danmark" citat slut. Det sagt af en person, der i den grad tromler alt ned som kommer i nærheden af demokrati. Det er en "gode" holdninger, når fruen starter en ministergerning med udtalelser, om at transport imellem landsdele og arbejdsplads bør ske med kollektiv trafik, cykler og sikkert også hestevogn. Hun ønsker garanteret at bombe transport af personer mange år tilbage.
- Hvad kan være mere nærliggende at starte med at få busdriften over på statens hænder, man har i forvejen DSB ,hvor de røde busser hørte under, busser som jeg tror i mange år har kørt med stor underskud, placeret, skjult i regnskaber under DSB, der jo har fået tilført midler fra statskassen i så mange år, at ingen længere anser det, som er en driftsudgift der hører med i finansregnskaberne.
- Der har i den forløbne tid været sagt meget om Combus, der er uforståelig for mig, at det først er efter en ansøgning, om yderligere 300 millioner til fortsat drift af busdriften, debatten opstår. Allerede dengang licitationerne forestod, var der kredse der forudså en sådan udvikling. Det må være klart, at vognmænd med forstand på busdrift, ikke kan gå ind med priser der er underskudsgivende, ingen arbejdsgiver med ansvar for sit eget firma, vil udsætte sig for en 3-5 årig kontrakt at starte dagen med underskud, med konkurs til følge. Der er ingen barmhjertighed fra staten, hvis moms og skat ikke falder til tiden. Anderledes staten, man henter pengene ved kasse 1, der sker at vedkommende ministerium får en næse, som man kan bære rundt på uden konsekvenser om afskedigelser eller konkurs. Der kommer jo også ganske rigtig, udtalelser frem om, at amterne sparer penge, på de billige løsninger, men mon ikke regningen på langt sigt, bliver af andre dimensioner.
- Tankerne om at sælge firmaet lyder rimelig, men mon ikke man skal have en anden mand end Mogens Lykketoft til at sælge firmaet. Han må stadig, ligesom vi andre, kunne huske om salget af Teledanmark, hvis aktier steg til det næsten dobbelte, kort efter han havde afsluttet handelen. Der var måske også en mulighed for et privat firma som sælger?
- Den kulegravning af det statsejede trafikselskab Combus, som ifølge Sonja Mikkelsen vil finde sted, af et uvildig advokatfirma, må under ingen omstændigheder slippe for at give offentligheden en tilbundsgående redegørelse for, hvad der egentlig er foregået. Offentligheden har krav på at få fuld besked på hvad der er foregået og hvem der har svigtet sit ansvar.
- Med hensyn til Combus, er det igen et eksempel på, at det offentlige skal holde sig fra at drive virksomhed. På mange felter, bygger man opgaver eller virksomhed op, omkring driftsregnskaber i amt og kommuner, det er så camoufleret, sådan at den indre virksomheds dannelser af forskellige arter kan finde sted. Også på Entreprenør siden har man muligheder, det skal forestille at være serviceydelser, men i tilfælder , er det arbejde, som også private virksomheder kan udføre. Når man så kommer med henvisninger til bestemte arbejder, får man den besked at det er billigere for det offentlige på den måde, beviserne er desværre umulige at trænge ind til.

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Apropos 14 juni 1999.
Tillykke med oprykningen.

- Det er normalt i sport, hvis der finder oprykning sted , eller et godt sportsresultat fremkommer i individuel sport, er det spilleren/udøveren der har udført en fornem sportspræstation. Er det modsatte sket, er det træneren eller lederne der ikke har gjort deres job godt nok. Det er igennem tiderne, det der er meldt ud af presse, tilskuer og interesserede. Derfor føler jeg anledning til at komme med en ros til den ledelse i Randers Frejas professionelle afdeling, der trods alle odds imod sig har præsteret det kunststykke at bringe fodbolden i Randers tilbage på danmarkskortet igen. Det har garanteret ikke været let, det at skaffe midler, til aflønning af disse i dag, forkælede spillere, disse spillere der foruden påklædning, ture og oplevelser sammen med jævnaldrende, uden at have pungen oppe, også skal have løn for at udføre en hobby. Jeg tror ikke de på samme måde kan sige, dengang vi spillede var der klubfølelse og sammenhold og vi havde det godt i fællesskabet.
- Tiderne skifter, man må selvfølgelig følge med, men hvor længe kan man blive ved at finde disse frivillige ledere, ledere der sætter penge i baggrunden, men udfører et job i klubberne af ren idealisme, uden tanke for, at det største arbejde i klubberne, er at finde penge til kørsel og løn til spillerne, de samme aktører der burde have fornøjelsen nok ved at optræde som klubbens førsteholdsspiller. .
- Der er allerede sendt udmeldelser ud om hvor meget der skal bruges i den nye sæson, man appellerer til erhvervslivet om aktiekøb så der kan arbejdes på bevarelse og køb af nye spillere, jeg tror signalet desværre ikke rækker ud, så langt som man ønsker. Randers er, har altid været en svær by at skaffe sponsorer i den helt store klasse. Det er jo fantastisk, at i de store klubber i Københavnsområdet, står sponsorerne i kø for at komme til, jeg har i mange år undret mig over, hvorfor disse firmaer der leverer deres produktion til hele landet, ikke vil overføre sponsor midler til provinsen. .
- Når jeg ved det er svært, er det fordi jeg prøvede i 1988, at vende en økonomisk nedtur, hvor den daværende ledelse ikke kunne klare lønningerne til spillerne, kontrakterne blev ophævet, med andre ord frit lejde til at finde en ny klub. Møbelhandler Jørgen Hansen henvendte sig til mig, om jeg sammen med ham, ville garantere lønnen til disse frigivne spillere, jeg accepterede, men fandt senere ud af tiden var forpasset, de bedste var forsvundet til andre klubber, kolleger i andre klubber stod som høge, klar til at overtage de bedste. Det bragte mig i ledelsen som formand for den professionelle afdeling. Det blev til 8 måneder med en, for mig, så stor fiasko og turbulens som stadig vækker bitre minder frem. Blot dette for at illustrere, at den opgave den nye ledelse har udført, med oprykningen, er al mulig ros værd, som mulige sponsorer må tage godt imod, det er garanteret et utaknemlig job de har påtaget sig. .
- For god ordens skyld må jeg også herigennem meddele at jeg ikke er en mulig sponsor, jeg lovede mig selv, efter de 8 turbulente måneder, at jeg aldrig ville sætte mine ben på stadion, eller yde mere til klubben , jeg plejer at holde hvad jeg lover.

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Apropos d. 30-maj-1999.
Meldekontorer og karteller.

- Bygge og anlægsbranchen er sat under anklage i mange medier, der har fundet frem til at entreprenører via ulovlige karteller skulle høste store gevinster.
- En anklage, der alene kan afvises af alle offentlige tilgængelige statistiker, som fortæller at indtjeningen i bygge og anlægssektoren virksomheder er meget lav. Så lav at alle brancher ryster på hovedet.
- At en leverandør gruppe beviselig havde lavet ulovlige aftaler, og dermed sikret et provenu, som ligger langt over det gængse, betyder ikke at det er normen i hele branchen, tværtimod.
- At en enkelt offentlig ansat har hugget af pengekassen, gør jo heller ikke alle ansatte til tyve.
- I hovedorganisationen Danske Entreprenører har vi et meldesystem, et system der har fungeret godt i næsten 100 år. Men det er ikke ensbetydende med karteldannelser eller mestergrise.
- Når jeg ønsker at byde deltage i en licitation, meddeler jeg Danske Entreprenører at jeg agter at give tilbud på den bestemte entreprise, og det samme gør mine kolleger i og uden for Randers.
- Skulle der efter min mening være unøjagtighederer, eller decideret fejl, i det udbudsmateriale der udsendes, og det sker desværre lidt for ofte, så kontakter jeg bygherren eller hans rådgivere, som regel får vi udryddet eventuelle misforståelser. Alternativt kan bygherren eller en kreds af de bydende, indkalde til et forhåndsmøde med en erfaren mødeleder fra Danske Entreprenører, hvor tingene bliver sat på plads. Er der fortsat, efter min mening, tvivlsspørgsmål kan jeg enten tage det nødvendige forbehold i dette tilbud jeg afgiver, eller ganske enkelt undlade at byde. Ret enkelt.

Randers kommune.
Randers kommune har kun en gang, i de entrepriser jeg har budt på i næsten 25 år, været udsat for et sådan møde, det var sidste gang fjernvarme entreprisen var i licitation. Jeg har aldrig lagt skjul på at det var mig der var initiativtageren til dette møde. Jeg fandt materialet, sammen med mange andre, usædvanlig dårlig, det var indeholdende så mange faldgruber at det nærmede sig det uanstændige. Mange ting var så dårlig formuleret at jeg fandt der ville opstå så mange tvister i licitationsperioden.
- Når jeg tog et så drastisk skridt, var det udfra licitationen 2 år forud, der blev alle bydende bedt om at stille deres spørgsmål på fax. En ny leder af fjernvarmeafdelingen var tiltrådt, Entreprenører skulle åbenbart prøves hvor langt man kunne gå med dem. Man ville så få dage før licitationen, modtage et rettelsesblad på fax, det ville, smart nok, komme så tæt ved licitationen, at ingen yderligere muligheder for rettelser kunne fremkomme.
- Jeg fik meddelelsen af min daværende ingeniør, udbad mig forklaringer fra bygherren, som dermed udsatte licitationen en uge hvor tingene kunne rettes til. Mødet med mødelederen, bygherren og de bydende entreprenører, foregik i god atmosfære ikke mindst på grund af at den kommunale direktør deltog i mødet, for at beslutningerne kunne accepteres. Alt sammen på grund af at den embedsmanden der havde ansvaret for licitationsmaterialet for det ufuldstændige materiale, ikke kunne deltage lige netop den dag.
- Hvis man ikke vil gå imod ens egne principper, må man leve med, at populariteten er for nedadgående efter en sådan sag.

Byrådet.
- Randers byråd har også haft spørgsmålet karteldannelser på dagsordenen. Ikke uventet bragt på banen af Bjarne Overmark, han ser jo på selvstændige, på samme måde som Enhedslistens Frank Åen.
- Overmark ønskede at vide hvilke fem firmaer, i udsøgte brancher, der udførte mest for Randers kommune. Nu skal det til at være en forbrydelse at være lavestbydende i en kommune man har sin forretning i.
- At lokale firmaer står stærk i licitationer i Randers kan jeg ikke se noget odiøst i. Vi har som lokale et forspring i forhold til udenbys firmaer, fordi vi kender vores by, vi har mindre udgifter til indretning af byggeplads og mindre udgifter til transport i forhold til udenbys kolleger.
- At vi selv og flertallet af vore folk er borgere, og dermed skatteydere i kommunen, gør at det for kommunen, "ikke er så ring endda".

Karteller.
- Da jeg startede som selvstændig i 1975, blev jeg indrullet i, hvad ukyndige vil kalde et kartel.
- Det var en fast tradition, at efter en licitation afholdt i teknisk forvaltning i Østergade, gik alle de bydende entreprenører til frokost på Restaurant Bruno, det var vinderen af licitationen der skulle betale.
- Her fik vi en hyggelig kollegial snak, som ung i selskabet fik jeg mange værdifulde tips af gamle erfarne folk som Chr. Andersen og Jens P. Andersen. Entreprenører af den gamle skole, der gik med træsko og ikke bange for at give vi unge værdifulde tips som har kunnet bruges langt ud i fremtiden.
- Jeg glemmer aldrig en Chr. Andersen, som alle så op til, gav mig den besked at hvis der var ting jeg ikke kunne klare selv, var han villig med en hjælpende hånd. En sådan besked kan vel mistolke i dag af de der ønsker det. Det var såmænd en tilkendegivelse af , at branchefolk, dengang som nu, ikke er bange for at give hinanden et godt tip eller en hjælpende hånd, uden at det dermed betyder at licitationer er aftalte.

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Apropos. 14 maj 1999.
Bureaukratisering eller chikane.

- Det er let genkendelig at læse Anne-Dot-Hertels Apropos d. 8 maj. Alle disse fortrædeligheder der bliver kastet ned over hovedet på Arbejdsgivere, der stille og rolig skal lægge ryg til disse byrder der bliver lagt på skuldrene af dem.
- Man kan ikke forlange barmhjertighed fra nogen side, jeg er sikker på at mange ikke engang kan finde en vis forståelse for de byrder der bliver Arbejdsgiverne til del. Nej arbejdsgivere, disse stygge mennesker der prøver at udnytte deres ansatte på det skammeligste, skal ikke have det for let, det er i hvert fald hvad nogle grupper syntes.
- Vi der har nået alderen, hvor man skal finde et generationsskifte mønster, klarer os nok, men disse unge mennesker der har mod på at starte op, må være gjort af noget særlig, må kunne tåle det pres der bliver lagt på dem lige fra starten. De må være indstillede på at det man i dag skal være bedst til, er at administrere, det udførende arbejde bliver der ikke så meget tid til. Det er skammelig for landet , for det at kunne skabe arbejdspladser, burde være det alt afgørende i dagens Danmark, skabe nogle eksport fremmende arbejdspladser, det er hvad Danmark har brug for , hvis levefoden skal holdes.

Byrder.
- Der er sagt en del om forskellige byrder i Anne-Dot-Hertels apropos. Jeg kan tænke mig at flette endnu flere på , fortælle, hvad man ikke i det daglige tænker på, hvad det også drejer sig om, hvis man skal lede en Virksomhed.
- Sociale udgifter der skal indregnes, er så mange at man dårlig fatter, det kan administreres. Af de poster som skal indregnes i en timeløn, er af de helt store, sygedagpenge, sygeferiepenge, lovpligtig arbejdsskadeforsikring, ATP, uddannelsesfonde, AER vedr. skolepraktik, erhvervs og produktansvarsforsikring, dagpengegodtgørelse for 1. Og 2. ledighedsdag, BST. Dernæst har man ferieløn, søgnehelligdagstillæg, arbejdsmarkeds pension, alt sammen noget der skal tages højde for, når bl. a. bud skal gives på forskellige arbejder. Alt dette kun baseret på de time relaterede lønninger.

Opkrævningsmuligheder.
- Dernæst kan man finde andre opkrævningsmuligheder som går på det miljømæssige, afgifter som vokser år for år, i et sådan omfang , (jævnfør Svend Aukens ministertid), at ingen kan holde til det i længden. For mig opkrævning af skatter, penge til at fylde huller ud, som er umulige at fylde. Fantasien til at få penge hurtig i statskassen må snart være opbrugt, man har nu fået skatten af feriepengene hurtig i kassen, 1999 bød på hurtigere moms afregning, månedsvis i stedet for afregning kvartalsvis, alt sammen selvfølgelig først og fremmest, penge ind til betaling af statens store udgifter, men til stor gene for erhvervslivet, med dårlig likviditet til følge.

Nyt firma.
- Jeg har 11 januar i år startet et nyt firma , forstå det hvem der kan efter det i har læst her, jeg undrer mig selv at jeg i en alder af snart 65 år ikke er blevet klogere. Der er bare det ved det , at nogle kan ikke lade være med at prøve at skabe noget, selv om de ved hvor meget modgang der følger med, når dette er offentligt gjort, har jeg i det nye firma haft besøg af Toldvæsenet, jeg har sendt mit moms beregning ind, den viser jeg skal have penge tilbage, forståelsen for at et nyt firma, kun har udgifter den første tid, finder man sig selvfølgelig i, men kontrolvirksomheden skal udføres.

Den nye ejendomsvurdering.
- Heller ikke de private går ram forbi i indkassering af nye skatter, igen prøver man at sløre for befolkningen, hvad der opkræves af skatter og afgifter, og hvilken fantasi der udfoldes for at finde nye skatteobjekter. De seneste eksempler, hvor udsigt er vurderet til flere hundrede tusind kr., og hvor selvopførte carporte til en købspris af under 10000 kr bliver vurderet til 60000 kr., viser tydelig hvordan regeringen udbytter dem.

Meldekontorer.
- Det er første gang jeg skriver om min egen virksomhed og dermed disse problemer det medfører. Jeg vil fortsætte lidt endnu i den bane og vil næste gang skrive om meldekontorer og hvad disse har af betydning for arbejdsgivere, uden det behøver at være karteller. Derudover er der mange ting fra det daglige liv man som arbejdsgiver kan vende i disse spalter, Jeg ved det kan vække forargelse hos nogle, forhåbentlig er der også de, der har bare lidt forståelse for hvad man i det daglige må finde sig i og kæmpe imod, hvis kræfter og tålmodighed kan klare det.

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Apropos. 29 april 1999.
Slagterigrunden i Strømmen.

- Kører man mod Randers, af enten Grenåvej, eller ind af Strømmens gade, ser man en gammel slagterigrund, hvor små træer skyder op, lige nu med flotte nye blade, syner tilsyneladende pæn og ordentligt. Ved nærmere eftersyn ser man desværre en grund, glemt af de nye købere, som måske havde nogle planer, men som ikke er fulgt op af noget der kan nærme sig nye aktiviteter.
- Når man som jeg nærmer sig pensionsalderen, bliver man mere og mere nostalgisk. Derfor foretog jeg Mandag morgen en besigtigelse af stedet. Minderne fra ens drengetid, ungdomstid og voksentid er så store, at det berører en dybt, den ved nærmere eftersyn er i så stort forfald.
- Min Fader startede som tarmrenser lærling i 1915, derfor havde jeg allerede som dreng muligheder for at komme på stedet, bl. a. med madpakken til min fader. Senere som medarbejder, for til slut at medvirke som Entreprenør ved alle disse store omforandringer, der skulle foretages, for at følge med i nutidens behov for rationalisering. Alle faser lige spændende. Når man tænker på det summen af liv i 50 og 60erne, mange havde deres arbejde der et helt liv. Udenfor slagteriet, forretninger. Igennem Strømmens gade kunne bl.a. tælles 5 købmandsforretninger, 3 blomsterforretninger, 2 bladkiosker o.s.v. et summen af liv. Morgentoget fra Ryomgård, fyldt med mennesker på vej til arbejde, de fleste stod af på Strømmen station, blev til en folkevandring mod byen hvor bl. a. S.C.Sørensen havde mange mennesker ansat.

Hvilken retning.
- Slagterigrunden må absolut være muligheder for nye aktiviteter. Når man ser at eventuelle nye ejere af grunden, opgiver at foretage sig noget på grund af dyre forureningsudgifter, forstår man ikke, at forurenerne sammen med staten, finder et forlig der muliggør en pris der kan tolereres af begge parter. De mange penge en renselse af grunden koster, går jo lige ned i statskassen på grund af de helt vanvittige afgifter man opkræver . Post Danmark har været inde i billedet som købere , men foretrækker et andet sted. Det er skammelig for grunden ligger med gode udkørsler.
- Hvis ikke andet byder sig , må man så håbe Randers kommune går ind og får grunden overdraget. Parkeringspladser kan bruges ud i fremtiden. Samtidig kunne det jo være mulig, med en folkevandring ind gennem Strømmens gade af folk på vej til arbejde i den indre by. Afstanden er den samme som i 50erne.
- En ting trænger sig på her og nu, hegnet omkring grunden må sikres nu, så ingen børn finder anledning til at bruge stedet som legeplads, som den henlægger nu med brønde og vand i udgravningerne er den til stor fare.
- Randers har igennem årene været rig på offentlige slagtehuse og slagterier. Når man ser på plænen ved regnskoven, hvor et af de store slagterier lå, i daglig tale "privaten", må man sige, det kan lade sig gøre, at få en fornuftig og pænt grønt område ud af en gammel slagterigrund. Ligeledes markedshallerne med tilhørende kreaturslagteri, for enden af Rosenørsgade, henligger også i dag som noget Randers kan være stolt af at vise frem.
- Er det mon mulig at det gamle Randers Andels svineslagteri, med så mange minder, for mange Randers borgere, kan blive til noget eftertiden kan være stolt af .

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Apropos. 14 april 1999
Randers fuld af oplevelser.

- Med denne overskrift fra Randers internetside, gør man opmærksom på at en ny markedsføring er i gang, den henviser til kulturelle attraktioner og interessante seværdigheder i Randers ogopland. En fin planche er opstillet i Laksetorvets forhal som den første. Meningen er at ca. 20 plancher skal opstilles steder hvor der kommer mange mennesker, der er i planchen pjecebokse til 10 forskellige attraktions muligheder, samtidig er der et kort med henvisning til beliggenheden.
- Iflg. udviklingschef Frank Madsen er 7 steder interesserede i opsætning af planchen. Der må absolut være flere, der kan se muligheder i at medvirke til markedsføring af dette flotte initiavitet som kommunen her lægger op til. Initiativtageren til denne flotte planche, kan være stolt og skal have den ros der kan tilkommes.
- Udbudet af pjecer til interesserede er mangeartede, der spændes fra en flot city guide med flot kort over byen og dens gader med henvisning til forretninger, foreninger, overnatningsmuligheder samt P. muligheder , til pjecer om håndværkermuseet, kulturhistorisk museum, en brochure der indeholder alle kulturelle attraktioner i Randers der er et besøg værd, man kan samtidig se hvem der har skænket hvad og hvornår, opsætnings tidspunkt er udført m.m..
- Nyt for mig er at F.D.F. har et museum i Randers Kloster, hvor der kan ses udviklingen i dette forbund siden 1902, helt sikkert et besøg værd, ikke kun udenbys gæster.
- Pjecen fra Randers regnskov er som en selvfølge international, her kan læses på både tysk og engelsk. Selv om Randers Regnskov ikke behøver den store markedsføring mere, kan der stadig komme nye gæster til. Jeg kan for øvrig apropos markedsføring af regnskoven flette til, jeg har haft en del gæster i mit firma, der efter ankomst meddeler mig, de lige har været nede og sætte familien af i regnskoven. Det er desværre ikke gået op for alle bevilligende, hvor stor betydning regnskoven har for byen.
- Uden for byen er der pjecer og brochurer om oplevelser i naturen omkring Randers. "Naturture" udgivet af Århus amts natur og miljø , indeholdende mange muligheder for store naturoplevelser i hele amtet, med datoer på begivenhederne.
- Fladbro skov med oversigtskort over stier man kan færdes på , er en meget flot brochure udgivet af park og kirkegårdsafdelingen under teknisk forvaltning. Jeg ved ikke hvor mange eksemplarer den er udgivet i, men jeg vil anbefale at fremskaffe en. Hvad enten turen foregår i bil, bybussen eller Fladbro bådene, er hele dette område i Fladbro med dyrehaven, omgivende stier i et meget stor område, et besøg værd. Det ville være en stor attraktion for Randers og dens borgere, hvis det også nogle søndage eller måske nogle af de lyse aftener, kunne være et sted hvor musikalske grupper som Randers er så rig på , kunne opføre koncerter på det sted. Jeg tror det vil være mulig at finde sponsorer til sådanne arrangementer.
- Jeg har i mange år undret mig over, hvorfor sejlads på Gudenåen, absolut kun har haft Fladbro som mål. Turen til Udbyhøj burde også være et udflugtsmål, der kunne være særdeles attraktiv, ingen har i årene haft mod til at benytte denne flotte vandvej, hvor der er så store muligheder. Når jeg tænker tilbage til først i 50erne hvor D.F.D.S. havde en passager og fragtrute til København, med det gode skib Koldinghus, har jeg gode minder om turen til København. Den startede kl. 18,00 fra det sydlige udløb, aftenturen ud igennem fjorden var en stor oplevelse. Der må kunne etableres noget der kan minde om disse flotte ture dengang. Jeg er sikker på at der vil være et publikum. Hvad med fredag og lørdage, musik om bord, måske en lille svingom. Pensionist ture om dagen, mulighederne bør være der. Hvem tør?

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Apropos d. 15 marts 1999 
Sådan ødelægger man en bys renomme.

- Efter lang tids turbulens omkring personalesager i Randers kommune, vil jeg først takke Keld Hüttel for hans forbliven på pladsen som Borgmester i Randers. Det gør jeg først og fremmest fordi Keld Hüttel har været en god mand for byen i mange år, dernæst fordi jeg ikke ser nogle kørt i stilling til overtagelse af dette hverv. Det må absolut være på tide at finde en eventuel afløser i socialdemokratiet, hvis dette parti skal videreføre ledelsen i Randers.
- Det må være et frygtelig pres, at være, i den grad en jaget person, jeg tænker ikke så meget på medierne, nej de samarbejdspartnere i byrådet, der gang på gang prøver at destruere arbejdet i byrådet. Formålet er åbenbart at intet må lykkes i Randers.

- Når det er sagt må man konstatere at Bjarne Overmark beboerlisten, er den der først og fremmest prøver at sætte det kommunale styre ud af kraft. Startende med en snagen i personalemapper, det føltes dybt forkastelig.
- Kommunale ansatte blev pacificeret til kun at foretage sig lige det der var nødvendigt, som man kunne forlange af jobbet. Når man som tilhører i byrådsdebatten skal høre på hans lange enetaler, bliver interessen for det arbejde hurtig en belastning. Jeg frygter at ingen almindelig begavet person i fremtiden vil udsættes for det. Det er muligvis også målsætningen. Jeg vil håbe for alle byer i Danmark at den person er et enkeltstående tilfælde. Det eneste man ikke kan beskylde ham for er ærlighed, han meddeler alle der gider høre, at han ikke stopper jagten, men tværtimod vil fortsætte med fornødent kraft.
- Foreløbig må man glædes over at nu 2 borgmestre har klaret stormløbet, her tænker jeg på Brøndbys borgmester Keld Rasmussen som også blev udsat for angreb i flygtningespørgsmål. Jeg har endnu hans valgavis hvor han er iklædt Niels Ebbesens harnisk. Man må sige, hvis hans målsætning er at fjerne de personer der kommer på tværs af ham, opfylder han sine valgløfter. Skulle det gå som i sagnet at han må flygte fra byen som Niels Ebbesen , håber jeg det bliver nordover , vi syd for broen føler ikke vi skal straffes så hårdt.

- En anden kandidat til at ødelægge byen er Kurt Helge Andersen. Han kontakt til medierne er let genkendelig, det kan jo være fint, hvis man ønsker at medvirke til at byen bliver kendt for noget positivt, sørger for at tilføre byen måske nye arbejdspladser og goodwill ude i landet, men det modsatte er desværre sket. Det er måske for meget at tænke på, at man eventuelt kunne være ny borgmester kandidat i Randers. Har man disse tanker vil jeg gerne her gøre opmærksom på at det så er byens tarv man bliver valgt til at varetage, det kunne man så måske øve sig på de næste tre år. Jeg har her torsdag hørt ham udtale at man nu skal se fremad, desværre virkede hans ansigtsudtryk ikke særlig overbevisende.

- Den bedste måde at blive sat på et sidespor har de konservative valgt, nemlig få tildelt en formandspost for et af de store udvalg, det medfører nemlig kun små ubetydelige pip.

- Man kan være enig eller uenig med SF i deres politik, men Randers har de seneste mange år haft dygtige kommunalpolitikere fra den front. Noget mange partier kunne lære af er, at man fra den kant altid er mødt velforberedt til opgaverne. Målretter sig efter den ideologiske politik som nu engang kendetegner partiet. Jette Møller har som enegænger klaret sig fint med et meget fint engagement.
- Jeg mindes stadig med glæde udvalgsarbejde sammen med Jytte Lerche i socialudvalget, arbejde vi til tider var rystende uenig om, men altid har forladt hinanden som gode kammerater.

- Socialdemokratiet har store problemer, ikke kun på grund af personalesagerne og borgmesterens rolle i den. Man må til at finde en anden måde at finde kandidater til et byrådsarbejde. Det drejer sig om er at finde personer som kan give et samspil. I øjeblikket sidder alt for mange og kører frihjul uden nogen personlig holdning. Hvis de har, giver de ikke udtryk for det. Det må aldrig være således at nogle enkelte har den store bestemmelse og resten gør så bare som man får besked på. Man kan ikke bruge det til noget , at man gør sådan på landsplan, det vises jo ganske tydelig i meningsmålingerne.

Nyhedsdækningen.
- Vi er nu forhåbentlig igennem dette store gedemarked i de landsdækkende aviser og TV Østjylland. Der er to der skiller sig helt klart ud som fjender af Randers. Mærkelig nok har Jyllands Posten og TV Østjylland slået sig sammen om en meningsmåling, som selv forskere af den slags har fastslået, er helt ude af trit med hvad kaldes god tone. Man danner mening, bombarderer daglig forbrugerne med negativ skyts, i det her tilfælde Keld Hüttel, går ud og spørger på gade og stræder, klipper helt klart det fra som ikke er relevant for deres slutmål. Så er alt lagt tilrette, sagesløse borgere, der måske ikke har interesseret sig væsentligt for det skete, bliver spurgt, måske. Har ikke en jordisk chance for at føre et forsvar. TV Østjylland har igen og igen, brugt det billede hvor, borgmesteren beder om at slukke for kameraet. Var det ikke lidt naivt af Keld at stille op til direkte spørgsmål, der skulle ind telefoneres først. Det kunne kun blive spørgsmål der passede ind i disse små TV kongers kram.
- Jyllands Posten har fundet alle de personer der kunne fortælle negativt om Randers, om det var efter prøvet, som sandfærdig, betød intet. Bombarderet byen med negativ stof, kaldt byen Bananstad har de heller ikke holdt sig for gode til. Formålet kan man så gisne om. Det må være betydningsfuldt for disse to medier, at TV nu kommer til Århus ,så samarbejdet kan fortsætte der. Randers har virkelig noget at frygte, deres to meddelere forlader desværre ikke byen.
- Randers Amtsavis har prøvet, på en forhåbentlig ærlig måde, at beskrive de faktiske kendsgerninger der er foregået. Avisen som er en del af byen, skal selvfølgelig bringe hvad der rører sig, den skal også beskrive sandheden og kun sandheden. Jeg har ikke kendskab til usandheder, det tjener dog til ære, selv om der ikke er nogen ære i det der har foregået i byen de sidste mange måneder.

- For byens skyld håber jeg at skårene nu kan klinkes mellem alle de implicerede, det er nok for store forhåbninger, men hvis viljen er tilstede burde det være muligt.

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Apropos 27 febr. 1999
En hædersmand fylder 80.

- Tidligere Borgmester Kresten Gjøttrup fylder i dag 80 år. Det er en Randers borger, der har præget byen i mange år på en særdeles god og positiv måde. Hans start i byrådet skete i 1950, sluttede 38 år efter, hvor de sidste mange år som en stabil førstemand i Randers. En mangeårig epoke, ikke alene i Kresten Gjøttrups liv, men også i byens historie, i nyere tid. har præget hans arbejde. Det store arbejde i politik, har givet ham en stor fortjeneste, den afleveringsforretning han foretog, var en aflevering af en by i vækst, hans store virke for erhvervslivet, virket for bevarelse at arbejdspladser i Randers. Han havde altid den klare holdning at uden et sundt erhvervsliv ingen egentligt velfærd i et lokalsamfund.

- På trods af sin politiske observans, forstod han kunsten, at samle alle politiske partier om det arbejde det drejede sig om, nemlig arbejde for at byen kunne få tingene til at hænge sammen. Ligeledes kunsten at kunne forklare sit bagland, at det skulle være sammenhænge i politik samt løsnings modeller ikke altid nødvendigvis kunne skrives i ideologiske bøger.

- Han har forstået balanceakten , det at være socialdemokratisk leder og samtidig være byens og erhvervslivets leder. Alle år gået i spidsen for at tilføre Randers, hvad der var godt for byen.

- Hans virke i byen har ikke synlige uheldige pletter, selv mener han, at han også har begået fejl i sit lange liv i politik, heldigvis for det, ingen menneske er ufejlbarlig, men der er ingen ridser kommet i lakken de mange år.

Fritidslivets mand.
- Fritidslivet har altid haft hans bevågenhed, han har været en god mand for sport og ungdomsarbejde i Randers. Altid tilstedeværende sålænge kræfterne slog til. Han gik til forskellige sportsstævner, der for ham var afslapning fra det politiske, samtidig mødte han også mennesker fra det virkelige liv, som han var en god lytter til. Det er stadig en sjældenhed, han er fraværende, fra en fodboldkamp på Randers Stadion. Han fortæller gerne om sin egen aktive indsats for A.I.K. og tiden som en habil bordtennisspiller.

- Jeg havde den glæde at møde Gjøttrup som ung betjent for over 50 år siden, han var dengang stationeret i Tinglev, sat til at patruljere grænsen på cykel, han kom forbi vores hjem i Bylderup Bov, hvor han var en kær gæst. For øvrig på samme tid en anden kær gæst besøgte vores hjem, han var togkontrolør , kørte strækningen Tinglev -Tønder, hans navn var Rasmus Hviid. Disse to blev i mange året et fast og stabilt makkerpar i randrusiansk politik, helt nøjagtig 22 år.

- Der skulle ikke gå mere en 5 år før vi mødtes igen, Brugsen på Viborgvej i Randers var næste sted, jeg i lære, han som god kunde i forretningen. Allerede dengang fik jeg kendskab til hans stolthed over at være udlært kommis på Bjerringbro kanten.

Samlingspunkt.
- Jeg fik så fornøjelsen at arbejde endnu tættere på Gjøttrup i 1982, blev indvalgt i byrådet, hvor man lærte ham at kende som en mand med sine meninger , hvordan politikken i Randers skulle forme sig. Han var et godt samlingspunkt, hans energi til at deltage i udvalg af enhver art var rosværdig. Jeg bebrejdede ham engang i et gruppemøde, at de unge ikke fik mange chancer til at lære , når de gamle tog alle de tunge udvalg. Jeg var alvorlig bange for at han havde ramt loftet dengang han rejste sig. Det at jeg kunne finde på at kalde dem gamle (den anden var Rasmus Hviid) var lige lovlig meget, jeg blev kaldt til orden og fik den besked at når jeg havde været i politik en ti-tolv år mere, kunne jeg måske også få indflydelse. - En andet problem, af de godartede med ham var, at han også i sportssammenhænge ønskede at repræsentere byen. Som formand for det daværende idrætsudvalget, blev der ikke meget at repræsentere, hans interesse for boksning og brydning hørte dog til hans svage sider , kun et nordisk mesterskab i Brydning fik jeg til opgave at dele medaljer ud. - Når jeg i overskrift kalder Gjøttrup en hædersmand, skal det forstås, intet kan bebrejdes ham i hans embedsførelse. Han har haft den lykke at være omgivet af gode embedsmænd, samtidig gode samarbejdspartnere fra de politiske partier.

- Jeg tror han, ligesom jeg, er glad ved han i dag er ude af det politiske, der skal et godt helbred til at klare de intriger og maskespil der præger politik i Randers i dag. Det foregår i en meget ond og ondskabsfuld tone, ting der var helt uhørt i de 38 år Kresten Gjøttrup befandt sig i politik.

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Apropos. 13 februar 1999.
Randers på landkortet i håndbold ?

- Der har været mange kræfter i gang med at skaffe Randers på danmarkskortet i håndbold. Erhvervslivet, sammen med frivillige ledere, har prøvet med forskellige baggrunde, at skaffe midler og kræfter, til at kunne finde den glæde ved sport på eliteplan, som i hverdagen kan være det middel der skal til, for at tilværelsen for mange folk får et indhold, en glæde til at se hen til næste kampdag, livsglæde udfolde sig med de glæder og sorger der følger i kølvandet.

- Hvis det skal gå som den samlede presse, hvadenten det er skrivende eller talende, forudsiger, vil det nu være slut med elitehåndbold i Randers. Det er svært at forholde sig til, når man inderlig ønsker, at vi her i byen kunne være fælles om noget at glædes og samles om. Der er heldigvis ledere der på frivillig vis, vil gå ind og arbejde for at det skal lykkes, men skal det være muligt for disse ledere, der er klar til at ofre fritid og afsavn fra familien, må der en opbakning til.

- Det må være deprimerende for disse, der har virket i knap et 1/2 år, at blive bedømt som amatører i den lokale avis, det er jo en bedømmelse der jo er ganske sandt, de er ulønnede, har et professionelt job, hvor en arbejdsgiver sikkert presser det bedste ud af dem. Fritiden skal så arbejdes for, i den her situation Randers håndboldklub, med vanskeligheder omkring økonomi, aftaler om markedsføring, spillekontrakter o.s.v.. Det er hårde ods, som jeg vil tage hatten af for, det at nogle vil gå frivillig ind, bør ikke belønnes med negativitet før man har haft en chance for at vise noget.

Vanskelige damer?
- Den ulykke som det er, at 3 spillere forlader byen, kan jeg ikke få øje på. Har man ikke lyst til fællesskabet, må man rejse, det at blive, kan ikke føre til noget frugtbart på længere sigt. Der er mange firmaer der i årenes løb har følt, at når en medarbejder enten rejste til nye udfordringer, eller blev pensioneret, kunne firmaet ikke eksistere mere, det har som regel fået virksomhedslederen til at spytte i næverne, for at overvinde den kortvarige krise sådan noget førte med sig.

- Jeg kunne tænke mig at blive i erhvervslivet med eksempler. Har en medarbejder først sagt sit job op, får man normalt ikke det optimale ud af vedkommende, det kan i mange eksempler være til gavn for firmaet at hjemsende vedkommende, altså nye folk ind på det omtalte job, den afgående hjem med fuld løn, for ikke at trække nedad. Det vil få de tilbageværende til at se man har tillid til dem. Det her er sport, javel, men man vil jo så gerne se professionel tankegang, så hvorfor ikke.

- For et år siden erindrer jeg at man var utilfreds med en træner, hvis ikke man fandt en anden, lå det i luften, ville man finde et andet sted at spille. Man ledte, Fandt en træner i Norge, det skulle være en kapacitet, sagde man. Nu et år efter og mange tusind kroner mindre, samtidig uden nævneværdige resultater, skal man så til at starte på en frisk. Årsagen til man flytter håber jeg er kold kasse.

- Jeg forstår udmærket unge mennesker vil udnytte situationen, håber bare at nogle vil indse at med de purser (efter mine begreber for store), der bliver talt om, vil det nok også kræve en ekstra trænings indsats. Er det ting omkring de indre linier, vil det for mig som sponsor være en stor skuffelse.

- Hvis man skal tænke på fremtiden, må de nye folk hurtig i gang, måske tror de at firmaet vil søge nye medarbejdere, derfor giv dem en tillidserklæring.

Træneren.
- Tilbage til hvad det drejer sig om. Der er mange talenter i den trup omkring holdet, talenter der aldrig har fået en ærlig chance for at udfolde sig, enten er man in eller out, jeg har set spillere glimtvis få en chance på få minutter, hvis man ikke slår til, må man ud at varme bænken igen. Det er de spillere der er out, hvorimod de spillere der er inde i varmen skal absolut være på banen, selv om man ikke lige den dag slår helt til. Jeg har fulgt med i både ude og hjemme, jeg har set hvad udskiftning eller mangel på samme, har ført til. Det er en påstand, indrømmet, men det der har fået mig til at fare i blækhuset, er den udtalelse til avisen søndag den 7 februar, om at ingen spillere kæmpede iflg. en skuffet træner. Det her er en skuffet tilskuer der kunne ønske at træneren tog sig selv med i den trup af spillere der ikke kunne være deres indsats bekendt. Der bliver slået på at dommerne var kropumulige i den sidste kamp mod Frederikshavn, det kan der overhovedet ikke være nogen tvivl om. Jeg kunne derfor også stille det spørgsmål hvorfor samme dommerpar skal dømme 3 ud af de sidste 5 kampe. Det vil være en god ide at stille Dansk Håndbold Forbund det spørgsmål.

- Jeg håber at de sidste kampe må give den kreds af publikummer de glæder der var lagt op til. Jeg finder ikke man skal være misundelige på Viborg, det kunne være spændende at høre hvordan deres økonomi er omkring deres store planer. Viborgs økonomi vil ikke være ønskværdig for håndbolden i Randers. Jeg husker endnu tydelig, hvordan fodbold i Randers 1988, måtte lukke ledet, fordi deres underskud var på kr:900 000, et underskud Viborg håndbold ingen problemer har med at matche i nutids kroner.

- Til ledere og tilbageværende spillere. Vis nu man kan stå sammen. Det hele er måske ikke så
"ring endda".

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Kronik 29 jan. 1999
Jeg var.................
Mindeord om Sven Dalsgaard.

- Når et liv slukkes for os mennesker, er der minder af den ene eller anden art, der står tilbage. Når en kunstner som Sven Dalsgaard dør, kan vi, der er tilbage, se de fantasifulde billeder som en mand med store evner til at skabe anderledes kunst, har efterladt os. Den arbejdsenergi, Sven Dalsgård lagde for dagen, er med til, at så mange i eftertiden kan glædes i deres hverdag over den kunst, han skabte.
- Man føler allerede samme dag et menneske, man sætter højt dør, et stort tomrum, et savn som det er vanskelig at sætte ord på.

- Sven Dalsgaard blev født i Strømmen 6 i Vorup. Fader Barbermester Niels Jensen (død 1927) og moder Jane Christine F. Andersen(død 1975), flyttede kort efter til GL.Stationsvej nærmere betegnet Villa "Lykkens Gave". Moderen især, har Sven Dalsgaard i sine billeder vist sin stærke binding til. Familien har i det hele taget været de faste holdepunkter i Sven Dalsgaards liv.

Skulptur på Laksetorvet.
- Når jeg gerne vil skrive nogle mindeord i anledning af Sven Dalsgaards død, er det, fordi jeg som mange andre, omkring 1980, ikke kunne få øje på den store kunst, som der blev talt og skrevet om. Et af mine første møder med Sven var i maj mdr. 1983. Statens Kunstfond havde anmodet byrådet om at tage stilling til opsætning af en skulptur af kunstneren Svend Wiig Hansen på Laksetorvet.
- Der var 11 modstandere af opsætningen, jeg var en af dem. Sven stoppede mig på gaden, hvor han spurgte mig, hvorfor jeg var modstander. Jeg kunne sige noget nær ordret. " Fordi det er noget bras i mine øjne" for øvrigt ", sagde jeg, " det du laver er heller ikke for kønt. du må bestemt more dig over, at nogle vil købe de billeder".  Disse ord resulterede i, at Sven knækkede totalt sammen af grin.
- Der var brudt en barriere. Vi kunne tale sammen om alt, der rørte sig. Det var samtidig berigende, at vi fra den dag kunne tale sammen. Vi fik nogle gode dialoger, når vi desværre alt for sjældent mødtes. Sven var jo ikke uvant med modstand, mange havde igennem årene fortalt at kunst, med deres øjne, var et naturtro billede af  Himmelbjerget malet på en time.
- Senere kom mange skuffelser omkring byen og dens borgere, som Sven ellers elskede så højt. Bortset fra kortere perioder i Frankrig var hans liv konstant om og i Randers by.

Pigen i Gudenåen.
- Randers bys 650 års jubilæum i 1952 skulle fejres med forskellige arrangementer, bl. a. fik Sven Dalsgaard til opgave at lave en skulptur til opsætning på Paradisøen.
- Det blev til en ca., 4 m. høj figur, udført i blik og træ. Den forestillede en kvinde omgivet af laks. Denne figur blev opfattet som en hån mod byens piger. Der blev arrangeret et attentat mod figuren: Det var et hårdt slag for Svend, at en af lederne var en dengang meget anerkendt politiker.
- Figuren blev ødelagt af medløbere, der sejlede over på Paradisøen, en aktion, der ikke var ukendt for offentligheden, idet mange borgere havde taget opstilling på broen og klappede begejstret.
- Lang tid ønskede Svend derfor ikke at være med i udsmykninger af byen. Mødet med en anderledes kunstner var for voldsomt for byens befolkning. Nutiden viser, at denne kunstart nu er anerkendt, dog stadig med mange modstandere, som med mig selv iberegnet bliver færre og færre.

Anerkendelse.
- Store kunstnere bliver normalt først anerkendt, når de er døde. Sven Dalsgaard havde heldigvis mærket, at hans kunst efterhånden blev værdsat i vide kredse. Det har ført til mange priser og muligheder for at udsmykke steder, som til evig tid vil kunne ses.
- I Hobro findes den største samling af Dalsgaards værker. Ibsens Samling er så imponerende smuk og stor,- man kommer hele spektret rundt om Sven Dalsgårds fantasiverden med et besøg der.
- Galleri Spectra ved Else Johannesen i København har lagt store kræfter i en udstilling på Den Frie her i foråret. Udstillingen skulle markere Svens 85 års fødselsdag. Drømmen om at Kunstneren kunne være tilstede er desværre bristet.

- Jeg er glad for, at jeg fik lejlighed til at fortælle, hvor gruelig fejl jeg tog i 1982. Jeg er samtidig også lykkelig over at havde kendt et så stort og godt menneske. Det er muligt at kunsten havde været anderledes, hvis Sven skulle bestemme, hvilken retning almen kunst skulle gå, men et er sikkert, hvis Sven Dalsgaard kunne bestemme over, hvordan mennesker skulle være over for hinanden, ville verden være dejlig.
- Hans menneskelige egenskaber, ikke mindst hans beskedenhed, var så store at han i al evighed vil være savnet.

Æret være hans minde.

 

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Apropos. 14 jan. 1999
Randers på nettet.
Velkommen til Randers kommunes flotte hjemmeside.

- Det nye år startede Randers kommune med deres nye hjemmeside. Hvilken start, med flotte farver og en imponerende fin layout kan nu ses med opslag på www.randers.dk. Når jeg skriver om dette i denne Apropos, er det på grund af min forargelse over den negative kritik, der kommer til udtryk i en stor opsat artikel i Randers Amtsavis d. 5 januar. De der kender til Internettet ved at man aldrig bliver færdig med en side.

- Mange mennesker aner ikke meget om Internet og hjemmesider, det kan få folk til at læse i avisen at nu har Randers kommune og deres medarbejder lavet noget for borgernes penge som man ikke kan godtage af forbrugerne.
- Folk uden baggrund og viden om Internettet, vil igen sætte det kommunale system i skammekrogen. Intet er mere forkert, jeg aner ikke hvorfor Avisen har trukket en mand i manegen, som åbenbart skulle være ekspert på området. Jeg har aldrig hørt om en IT-supporter før, hvad uddannelse har man for at kunne kalde sig det, det må vel være en uddannelse af en eller anden art, dermed ikke være sagt han intet ved om området, han har måske endda lavet hjemmesider selv.
- Jeg har søgt ham på nettet, hvad med en e mail?, der er mange søgemuligheder på nettet, med de søgesystemer der er, kan man ikke nemt gemme sig. Det kunne være spændende at få oplysning om en sådan side, den må være noget nært enestående.

- Omkring Randers siden kan jeg som forbruger sige, jeg vil få meget brug for de oplysninger som allerede er på siderne,uden jeg dermed tror de er færdige. Det er normalt sådan at man har siderne under stadig konstruktion, det må være en naturlig ting, det er jo helt klart et område der kommer fornyelser til næsten hver dag.
- Ved opslag på forsiden er der henvisninger til de ting der kan interessere, vil man ind og se en dagsorden for et af udvalgene kommer det hele frem til gennemlæsning eller printning hvis man har brug for det.
- Samtidig er billederne af en sådan størrelse at man ikke skal sidde og vente længe før siderne toner frem. Turistmål i Randers og omegn. Randers Turistbureau har ikke alene Randers, med deres attraktioner, man kan finde hvad Nørhald, Langå, Hadsten, Mariager og Purhus kommuner har at byde på.
- Ved en let oversigt kan man finde de steder man ønsker oplysninger om, de fleste steder henviser så til praktiske oplysninger i et underbibliotek. Oplysninger der i praksis fortæller som eksempel at man på Hvidsten kro har 7 værelser med 11 sengepladser.
- Randers Regnskov har gode sider med henvisning til deres attraktioner af den ene og anden art.

- Man er så langt fremme, at man allerede nu kan forberede, hvad man vil gå til i Randers ugen. Samtidig plads til yderligere tilføjelser. Det der er det gode ved nettet, intet er færdig, altid plads til yderligere aktiviteter. Det at der er liv på nettet, fornyelser hele tiden, gør en hjemmeside endnu mere interessant, en side man har lyst til at vende tilbage til.
- Jeg vil ønske Randers by tillykke med disse flotte sider, jeg kan se de er i de bedste hænder.
- Hvis så ellers man ikke prøver at tage arbejdsglæden fra disse ansatte folk på dette område, der er ingen tvivl om at hvis ikke der sker fornyelser, er det så synlig, at kritikken nok skal komme. Det burde ikke være på fjerde dagen efter en start, det burde også medarbejderne på Amtsavisen være de første til at vide.

Dronningborg på nettet.
- Ligeledes er jeg imponeret over en mand i Dronningborg ved navn Karl Møller. Han har arbejdet meget intens for at bringe bydelen ud i verden. Hans side som har navnet www.donline.dk er en imponerende side, skabt af en mand som er idealist, der for egne midler, markedsfører bydelen med smukke billeder og henvisning til kultur og forretningslivet.
- Oplysninger om Dronningborgs historie går han i dybden i. Har man lyst til at lave en hjemmeside bør man se på hans side, så vil man se de muligheder der er i Internettet. Start dog kun hvis interessen er der, der vil i perioder være et skridt frem og to tilbage. Mange siger det er de unge der skal og kan bruge det, det vil Karl Møller og jeg sige "passer ikke", vi er begge over de 60 år.

Venlig hilsen.
www.ibg.dk

pilop.gif
Til index.
pilhjem.gif
Til forside.

 

Fhv. Entreprenør - Ib G. Hansen - Kristrup Møllevej 10 - 8960 Randers SØ - Tel. +45 51504976 - E-mail Ib G. Hansen