Tiden i Mørke.

Mørke Kreaturslagteri ved Viggo Sørensen, søgte en Tarmmester, min far syntes det var syet til ham. Han var efter krigen træt, af den fjentlighed, han syntes hjemme tyskerne udviste, efter mange havde været interneret efter kapitulationen. Han mente også at han selv og familien nærmere sig Randers, ville væregodt.

Der var dog det problem at storebror Ivan var i slagterlære, han manglede 1 år af læretiden, så han blev efterladt i Bylderup Bov. Han havde mange gode kammerater i Bylderup Bov og Tønder. Han dyrkede meget sport, spillede fodbold i Tønder og Badminton i Bylderup Bov.

Jeg måtte for fjerde gang flytte skole, starte igen med nye skolekammerater. Flytningen fra Tønder Statsskole, kunne jo kun ske til en Realskole, hvis det var meningen jeg skulle have en eksamen. Det blev Ryomgård Realskole der lå nærmest, så det var med tog hver morgen. Det var ikke uden omkostninger for min fader, foruden månedskortet blev der også betalt for at jeg kunne gå på skolen, selv bøger skulle vi selv betale for.

Jeg lærte meget om disiplin på den skole, vi blev ført i kort snor. Mig der havde var meget selvstændig, rejst fra Randers til Bylderup Bov, blev pludselig hentet på banegården og stillet op på en række for derefter at gå i samlet flok til skolen. Det var ikke lige mig.

Jeg havde også på Realskolen let ved at lære,havde gode karakterer, uden den store indsats. Den overskydendetid i timerne blev flittig brugt til sjov og ballade. Det resulterede i en del klø af regne og dansklærer Eriksen. Han havde lyst til tit og ofte at slå på mig. Der var nu ikke megen effekt i hans slag selv om han ofte brugte knytnæver.

Det var mere slemt med en lærerinde Gyldenløve vi havde, hun sendte os til Skolebestyreren Eric Munck, han slog den mest propre næve jeg har mødt i min skoletid. Han var en meget stor mand, havde sikkert mange kræfter, for han løftede os fra jorden, slap os og inden vi nåede at røre jorden, havde vi fået en på kassen. Det resulterede i at det var svært at finde balancen. Jeg nåede heldigvis kun 2 besøg hos ham, så vidste jeg at i den Gyldenløves timer opførte man sig ordentlig.

Jeg lærte meget til senere brug trods alt. Men jeg havde nu ikke lyst til at læse videre, så jeg lavede en plan.

I lære som købmand.
Jeg ville ud af skolen og helst så hurtig som muligt. Skoleåret gik i Ryomgård fra sommerferie til sommerferie. Et nyt år var startet nemlig 1948. Min plan gik ud på, hvis jeg nu blev overflyttet til Mørke kommuneskole, hvor skoleåret går fra april til april, havde jeg straks hentet 2 måneder. Første del gik fint. Jeg startede i Mørke i August 1948. En start der glædede mig meget, der var en dreng på skolen som tyraniserede alle elever der. Han startede selvfølgelig med at jeg skulle i folden også, hvilket resulterede i et af mine eneste og større slagsmål. Resultatet blev at jeg tilsidst fik ham smidt ind i et bed midt i gården. Det var et slagsmål der havde mange tilskuere, foruden eleverne på skolen, fulgte alle lærere optrinnet fra vinduet på læreværelset. De må havde håbet på resultatet, for ingen blandede sig på nogen tidspunkt. Efter den dag så længe jeg gik på skolen, havde jeg ingen problemer med Søren.

Det var ikke lang tid jeg fik i Mørke Centralskole, jeg havde fået tilbudt en læreplads i Mørke Materielhandel, ejet af Eske Hilmer. Min Far ønskede jeg skulle i lære som slagter, jeg skulle ikke slå dyr ihjel, så der var ikke megen diskussion.

Jeg skrev lærekontrakt, skulle starte på min 14 års fødselsdag den 22 okt 1948.. Der var kun det problem, jeg først skulle ud af skolen til april, der var ikke andet at gøre en at skulke fra skolen, så jeg passede mit arbejde i købmandsforretningen.
Alt det gik fint til Februar måned, der har man åbenbart syntes der skulle gøres noget, for at få mig i skole igen. Pastor Bang der var Skolekommisionens formand kom på besøg for at finde årsagen til min udeblivelse fra skolen. Han kom på en særdeles god dag, for jeg lå i sengen med fåresyge, hvilket dog ikke var nok til at undgå at fader fik meddelelse om, der skulle betale mulkt for mine forsømmelserne.

Min tid i Mørke var jeg meget glad for, jeg var allerede blevet konfirmeret fra Ryomgård skole, den foregik fra Gl. Mørke kirke hvor Pastor Bang var en afholdt Pastor, jeg var kommet en del i hjemmet hos hans søn Peder, så vi vidste hvor altervinen var gemt.

Jeg havde i Mørke fodbold, badminton, boksning og dans på programmet. Fodbolden foregik med kampe i de omliggende byer, vi havde et godt juniorhold, måtte også ofte med på seniorholdet, til deres kampe, de havde altid problemer med at stille hold. Min fader der stadig var fodbolddommer, havde den frækhed i en kamp. at vise mig ud i en juniorkamp. Problemerne var jo ikke lige ovre med udvisningen. Hjemme kom jo den videre snak om problemet, det var umulig at tale sig fra det hjemme.Jeg nåede at spille på hold med ham, hvor også Ivan var med.

Ivan var blevet udlært i Bylderup Bov og fik en god stilling som kreaturslagter, samme sted som far arbejdede, de arbejde hårdt, de tre første dage gik med slagtninger, de sidste to dage i ugen kørte Ivan landtur. Han arbejdede hårdt, var en af de største skatteydere i kommunen. Han savnede Randers som jeg og vendte efter en tid tilbage som slagtersvend på Kreaturslagteriet.

Boksning i anlæget.
Benny Klitgård Nielsen kom fra København, var havnet i Mørke, hans moder boede sammen med en bogholder fra byen. Han var bidt af boksning, havde 2 par boksehandsker, anlæget i Mørke havde rammerne, så der var gode muligheder for at udføre den ædle idrætsgren. Vi var 5 drenge, Hother Poulsen, Aage Fogh, Henning Larsen, Benny og jeg. Vi havde vældig fornøjelse af at tæve hinande, der blev givet og taget af et godt hjerte. Jeg mistede kontakten med Benny, hørte senere at han var blevet Dansk mester i Boksning.

Det var det samme hold kammerater jeg spillede fodbold med, samme hold der spillede Badminton og samme hold der gik til dans hos Thore Becker , hvilket skete to gange om ugen i henholdsvis Mørke og Hornslet. Der var jo brug for drenge, vi kunne lide at danse og stillede gerne op i konkurencer.

Der skete altid noget i Mørke. Hother i hvis hjem jeg kom meget, dels for at spille kort. I familien Poulsen blev man sat til at arbejde. Hans Far der var vognmand, havde altid brug for hjælp. På trods af sin alder på 14 år, blev han sendt ud med stor lastbil, han måtte ud i mosen for at læsse tørv, som andre så kørte til Aarhus.De omliggende byer kunne Hother selv køre ud og læsse af. Jeg hjalp ham, der var jo præmie ved, at kunne køre lastbilen frem mellem stakkene. Vi kørte engang selv et læs tørv til Højbjerg. Fantastisk at lade to 14 årige køre igennem Århus, selv om der ikke dengang var så megen trafik, var det jo nok letsindig.

Alene tilbage Mørke.
Det var blevet maj 1949, min officielle skolegang var slut, far havde betalt mulk for mig.

Min Fader havde stadig ikke ro på sig. Han havde åbenbart den dille, at efterlade en søn i lære, for så selv at fortsætte til næste stop som var Randers. Det skulle blive sidste. Efter at han igen vendte hjem til Vorup, hvor det hele startede, faldt der ro over ham.

De første 2 måneder blev min mor i byen, Far skulle lige først findes en lejlighed i Vorup. Hun boede i en lille kælderlejlighed under Skomager Storm.

Mor havde på dette tidspunkt endnu aldrig været på arbejdsmarkedet. Hun havde altid haft små fritidsjob, i kælderen lavede hun fløjter, hun var meget nøjsom og kunne få meget ud af lidt.

Jeg var allerede installeret hos købmanden, fik et loftsværelse, som jeg delte med en kommis fra Århus, han havde den store luxus, at eje en rejsegrammofon, han havde kun to plader, hvor en af dem hed" i en robåd til Kina", den kunne jeg forfra og bagfra og sidder stadig fast i hukommelsen.Vi spiste morgenmad hos købmande. Middag og aftensmad indtog jeg på Landevejskroen, jeg spiste sammen med andre fra byen, som var på pension. Familien Fogh der ejede Landevejskroen havde et godt madsted, gode forhold som jeg nød godt af. Min værelseskammerat spiste på Knudsens hotel, det lå over for jernbanen. Når vi spiste forskellige steder, var grunden hensynet til, begge handlede i forretningen.

Min arbejdsdag var fra kl.7,00 til kl.18,00 de første 5 dage og Lørdag til kl 17,00. Lønnen var 5 kr. om ugen + kost og logi.

Der var ikke tid til kedsomhed i åbningstiden, mine opgaver var bl. a. at køre ud på gårdene, hente ordrer, og havde æg med tilbage, placeret i store kasser. Når jeg kom hjem skulle æggene gennemlyses og gøres klar til afsendelse. Der lå en del andelsboliger i den øvre del af Mørke, en fast kundekreds skulle besøges hver formiddag, tilbage og pakke deres bestillinger, ud og levere det. Det var et godt indslag i formiddagen. Jeg kom ud til venlige mennesker, hvor der altid var kaffe på kanden.

Ellers stod det på vejning af sukker og mel m. m.. alt skulle pakkes og lukkes. Ekspeditioner skulle jeg selvfølgelig også tage mig af

Der var en ting som jeg ikke var særlig glad ved, når der skulle flaskes tredobbelt salmiakspiritus foregik det i et lille kælderlokale, hvor kun et lille vindue kun lukkes op. Vi modtog salmiakspiritus i store gallonner, det skulle så på flasker med, en en trededel salmiak ,to trededele vand. Det at stå i den duft var med røde øjne, købmanden lavede forretning ud af det, en del kolegaer fik deres salmiakspiritus hos ham. Når disse store gallonner ankom, var jeg klar over hvad der skulle foregå.

Lørdagen fik vi fri kl. 14,00, cyklen blev startet, så turen gik til Randers. Det var altid med glæde jeg startede mod Randers. Trods gode kammerater i Mørke, savnede jeg kammeraterne i Vorup.

Der var som regel ikke problemer med de 26 km. til Randers. Turen til Mørke Søndag aften følte jeg der var modvind hele vejen til Mørke. Det var tit med tårer i øjnene jeg begav mig afsted.

Man kan sige at man blev modnet i en ung alder, det at skulle klare sig selv i en lille by langt fra sine forældre var ikke altid let. jeg følte mig tit som Ib alene i verden.

Jeg havde jo nok beklaget mig over det at være i Mørke, for Fader søgte en læreplads i Brugsen uden jeg vidste det, så Maj 1950 blev jeg løst fra min kontrakt hos Eske Hilmer og kunne starte i Brugsen Randers.

Ferierne i Kæret. Forsiden Maj 1950 til Maj 1954.
Fhv. Entreprenør - Ib G. Hansen - Kristrup Møllevej 10 - 8960 Randers SØ - Tel. +45 51504976 - E-mail Ib G. Hansen